Vismænd: Beskæftigelsen fortsat høj i 2020

Del artiklen:
(Arkiv) De Økonomiske Vismænd forventer lille fald i beskæftigelsen i 2020.
(Arkiv) De Økonomiske Vismænd forventer lille fald i beskæftigelsen i 2020. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den svækkede globale vækst vil betyde et mindre fald i beskæftigelsen på omkring 6.000, vurderer De Økonomiske Vismænd.

Skrevet af Helle Schøler Kjær[email protected]

På trods af nedgang i vækst omkring os og en truende Brexit, vil afmatningen af dansk økonomi være moderat, skriver vismændende i deres rapport for efteråret 2019.

Det forhindrer beskæftigelsen i at falde markant.. Vismændene forventer et fald på 6.000 beskæftigede i fra 2019 til 2020.

Initiativer fra regeringen kan dog modvirke dette fald, må man forstå af vismændenes reference til S-regeringens forståelsespapir med støttepartierne i SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre:

“Af forståelsespapiret fremgår det, at regeringen vil forsøge at skaffe finansiering til nye prioriteringer på op imod 10 mia. kr. frem imod 2025. Som et element i finansieringen stiler regeringen efter, at den strukturelle beskæftigelse skal stige mere end forventet givet de nuværende regler. Netop reformer af arbejdsmarked og tilbagetrækning har i de senere årtier bidraget signifikant til at styrke de offentlige finanser.”

Rygstød til De Radikale

Det er tilbagetrækningsreformerne i 2006 og 2011, der har været med til at polstre de offentlige finanser, fordi mange flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.

Det spor mener S-regeringen er udtømt, og flere forskere er enige med dem. De Radikale har derfor krævet, at finansloven for 2020 skal gøre det muligt at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Selvom kravet også kom med i forståelsespapiret mellem S-regeringen og støttepartierne, har Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten hidtil afvist De Radikales forslag.

Læs også:
Finanslov: Radikale foreslår skolegang til langvarige kontanthjælpsmodtagere