Jurister: Jobcentre diskriminerer med nyt profileringsværktøj

Del artiklen:
- Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Jobcentre landet over bruger blandt andet oplysninger om arbejdsløses herkomst til at tilrettelægge jobindsats. Det er ifølge flere eksperter ulovlig diskrimination.

Arbejdsløse indvandrere og efterkommere risikerer i yderste konsekvens at blive mødt med en mere intensiv indsats fra jobcentrene end etnisk danskere på grund af deres herkomst.

Jobcentre landet over bruger et særligt profileringsværktøj til at vurdere risikoen for, at en arbejdsløs ender i langtidsledighed, og hvilken jobindsats den arbejdsløse derfor skal ud i.

Profileringsværktøjet bruger blandt andet oplysninger om folks herkomst, og det er ifølge flere eksperters vurdering ulovlig diskrimination, skriver Radio24syv.

”Det er ulovligt at lægge vægt på, at folk har en ikkevestlig herkomst, når man laver behandling af enkelte borgere,” siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, til Radio24syv.

”Myndigheder må godt lave statistiske undersøgelser, når de skal finde ud af, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen. Men man må ikke lægge vægt på en persons etniske tilhørsforhold, når man beslutter, hvad man vil tilbyde den enkelte borger,” siger Maria Ventegodt.

Hun bakkes op af professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

”Jeg er umiddelbart enig med Institut for Menneskerettigheder i, at det er diskriminerende,” skriver han i en mail til Radio24syv og tilføjer:

”Det kunne være anderledes, hvis der var tale om, at man ville give en udsat gruppe en form for positiv særbehandling,” siger han.

Menneskerettighedskonventionen er i spil

Ayo Næsborg-Andersen, lektor på Syddansk Universitet med speciale i forvaltnings- og menneskeret vurderer, at der er tale om ulovlig diskrimination, og at det ikke kan defineres som positiv særbehandling.

”Konsekvensen vil være, at de ikke oplever det som en hjælp, men som stigmatiserende,” siger hun.

Advokat med speciale i menneskerettigheder Niels-Erik Hansen vurderer også, at der er tale om ulovlig diskrimination.

”Arbejdsgiveren og arbejdsformidleren må ikke indhente og gøre brug af oplysninger om herkomst, tro, race og seksuel orientering. Det er dels et brud på artikel 14 i menneskerettighedskonventionen og dels EU-retten. De skal være farveblinde,” siger Niels-Erik Hansen.

‘Det føles diskriminerende’

Radio24syv har talt med flere borgere, der har opdaget, at deres herkomst er registreret som ”efterkommer af ikkevestlige indvandrere” på deres Jobnet-profil, som man bruger, når man er ledig.

En af dem er 25-årige Telli Betül Karacan, der er uddannet i statskundskab. Hun siger:

”Da jeg så det, tænkte jeg, at det ikke kunne passe. Jeg kunne mærke bagefter, at det føltes diskriminerende, fordi man sættes i nogle kasser. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er relevant for mig, for jeg er dansk statsborger og har læst statskundskab,” siger hun.

En anden borger er Engin Poyraz på 36 år. Han er uddannet sikkerhedsvagt og er dansk statsborger med tyrkiske forældre. I sidste måned meldte han sig ledig og opdagede, at oplysningen om hans herkomst stod på Jobnet.

”Konsekvensmæssigt frygter jeg, at det betyder, at jeg bliver sat i en bås og bliver sendt til nogle samtaler og kurser, der ikke er relevant for mig. Bare et eksempel: I min første samtale kom jeg over til en sagsbehandler, der ikke kunne forstå, hvorfor jeg var der, og hvorfor jeg kom i en bestemt gruppe, da jeg har gået i folkeskole og har en gymnasial baggrund, lidt forskellig erhvervserfaring og taler perfekt dansk,” siger Engin Poyraz.

Profileringsværktøjet er frivilligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver blandt andet i et svar til Radio24syv, at profileringsværktøjet er frivilligt, og at borgerne dermed kan fravælge, at sagsbehandlerne lægger vægt på det, når de tilrettelægger et forløb for borgeren.

Borgerne bliver dog ikke informeret om, at oplysninger om herkomst vil blive overført automatisk fra CPR-registret til deres Jobnet-profil, når de svarer på det frivillige forberedelsesskema til profileringsværktøjet.

”Da jeg loggede ind på Jobnet, stod der allerede oplysningen om herkomst, før jeg havde udfyldt forberedelsesskemaet,” fortæller Telli Betül Karacan.

Udover oplysningen om herkomst indsamler værktøjet også andet persondata såsom alder, uddannelse og lønindkomst det seneste år.

STAR har fået Kammeradvokaten til at vurdere anvendelsen af begrebet ”herkomst”, som det bruges i værktøjet.

Kammeradvokaten konkluderer, at det ikke er identisk med eller omfattet af begrebet ”etnisk oprindelse” i databeskyttelsesforordningen artikel 9. Det betyder, at det ikke er en personfølsom oplysning.

Kammeradvokaten har dog ikke vurderet brugen af “herkomst” i forhold til diskriminationsspørgsmålet.

STAR skriver til Radio24syv, at styrelsen tager kritikken ‘alvorligt’ og vil drøfte spørgsmålet med Institut for Menneskerettigheder.