Beskæftigelsesminister nedtoner forventninger til stort uddannelsesspring

Del artiklen:
(Arkiv) Beskæftigelsesminister vil justere uddannelsespuljer for arbejdsløse.
(Arkiv) Beskæftigelsesminister vil justere uddannelsespuljer for arbejdsløse. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nuværende uddannelsespuljer til ufaglærte skal justeres, men der kommer ikke store ændringer foreløbig, fremgår det af svar fra Peter Hummelgaard.

Skrevet af Helle Schøler Kjær[email protected]

Uddannelsesindsatserne skal fungere bedre, end de gør i dag, og derfor er der brug for langsigtede ændringer.

Mere konkret bliver det ikke, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal svare på, hvad der bliver af løfterne om ‘et kvantespring’ i de lediges kvalifikationer.

Her og nu forbereder ministeren justeringer af de nuværende ordninger. I første omgang er uddannelsesordningerne fra beskæftigelsesreformen sendt til serviceeftersyn.

“Serviceeftersynet vil på sigt danne grundlag for justeringer af uddannelsesindsatsen, herunder uddannelsesløftet,” skriver Beskæftigelsesministeriet i et svar til NB-Beskæftigelse.

Først derefter vil beskæftigelsesministeren tage nye initiativer på uddannelsesområdet, fremgår det af svaret. Det gælder blandt andet to konkrete initiativer, der var en del af Socialdemokratiets valgkamp.

Ministeriet skriver, at forslaget, om at ledige kan tage uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen, vil “indgå i det videre arbejde med en større justering af opkvalificeringsindsatsen i beskæftigelsessystemet.”

Det vil partiets forslag om at udvide voksenlærlingeordningen også.

Læs også:
Professor: Finansloven byder ikke på ændringer i beskæftigelsesindsatsen

Venter på serviceeftersyn

Da finanslovsforslag kom i sidste uge, spurgte NB-Beskæftigelse Peter Hummelgaard, hvad der blev af kvantespringet i uddannelse, som han tidligere havde talt om. Ministeren siger i et skriftligt svar:

”Vi har netop spillet ud med en pakke til 100 mio. kr., der skal styrke uddannelsesindsatsen i kommunerne og sikre et kompetenceløft af arbejdsstyrken. Det er forslag, som rykker noget nu og her. Det er med andre ord første skridt mod at investere i opkvalificering. Men jeg har ikke lagt skjul på, at der også er behov for mere langsigtede ændringer, hvis uddannelsesindsatsen skal fungere bedre, end den gør i dag. Næste skridt tager vi, når vi kender resultaterne fra et stort serviceeftersyn af uddannelsesordningerne, som er i gang lige nu.”

De 100 millioner kroner, som Peter Hummelgaard omtaler, er ubrugte midler fra beskæftigelsesreformens uddannelsespuljer, som nu gennemgår et serviceeftersyn. Se nærmere længere nede i artiklen.

Svært at få + 50 årige i uddannelse

Peter Hummelgaard fortsætter:

”Det er ikke nemt at få ufaglærte med mange års erfaring tilbage på skolebænken. Vi er dybt afhængige af, at der også er vilje til uddannelse både blandt jobcentre, a-kasser, virksomheder, lønmodtagere og ledige. Det kan vi tydeligt se på puljen til uddannelsesløft. Her har kommunerne 100 mio. kr. til at give en erhvervsuddannelse til dem, som har mindst uddannelse. Men sidste år blev der kun brugt 18 mio. kr. Hvordan får vi mennesker på 50 år, der gik ud af skolen som 15-årige og siden har knoklet på arbejdsmarkedet dag ud og dag ind, tilbage på skolebænken? Det skal vi se nærmere på, når vi kender resultaterne fra serviceeftersynet.”

Evaluering: Mange hindringer for at bruge uddannelsespuljerne

I beskæftigelsesreformen indgår to puljer:  En regional uddannelsespulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb og en pulje til uddannelsesløft for dagpengemodtagere med færrest eller forældede kompetencer.

Som Peter Hummelgaard skriver, har især puljen til uddannelsesløft været meget lidt brugt. En evaluering fra juni 2018 vurderer, at det dels skyldes den store efterspørgsel på arbejdskraft, men også at nogle af a-kasserne og jobcentrene er for dårlige til at gøre opmærksom på muligheden.

Ordningen kan kun bruges til en fuld erhvervsuddannelse, og 4/5 af uddannelsen skal gøres færdig på dagpenge. Men selv med merit har kun meget få tid nok tilbage på dagpenge til at kunne gennemføre fire femtedele af en erhvervsuddannelse.

Andre elementer spænder også ben. Det gælder for eksempel, at det kun er i dagpengeperioden, der gives mere end SU. For uddannelse til mangelområder kan man få 100 pct. af dagpengene, mens ydelsen på andre uddannelser er 80 procent af dagpengene, når man deltager i uddannelsesløft.

Socialdemokratiet foreslog i sit vækstprogram under valgkampen en stigning til 110 procent af dagpengene ved deltagelse i uddannelsesløft for at motivere arbejdsløse på dagpenge til at tage uddannelse. Som nævnt ovenfor er det ikke et forslag, partiet vil gå videre med lige nu.

Ud over de to puljer er seks ugers jobrettet uddannelse og voksenlærlingeordningen også under lup. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at første del af analyserne om effekterne af uddannelsesordningerne i beskæftigelsesreformen forventes offenliggjort i løbet af oktober måned.

Forslag: Uddannelsesløft med nye muligheder

De 100 millioner fra puljerne, som Peter Hummelgaard har foreslået forligspartierne bag beskæftigelsesreformen, byder på nye muligheder for uddannelsesløft.

* Ministeren foreslår, at arbejdsløse kan tage grundforløbet på en erhvervsuddannelse i stedet for 4/5, som kræves nu. Forudsætningen er, at der er en aftale om et uddannelsesforløb som voksenlærling efter grundforløbet. Denne del af ordningen skal også omfatte kontanthjælpsmodtagere.

* Erfarne medarbejdere skal kunne tage en fuld uddannelse med jobrotation. Det gælder for eksempel medarbejdere i plejesektoren, der kan tage en social- og sundhedsuddannelse, mens de dækkes ind af arbejdsløse.

* Kontanthjælpsmodtagere skal kunne få del i den regionale pulje med korte erhvervsrettede kurser.

Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Læs også:
Der mangler et nul i Hummelgaards uddannelsespakke til ufaglærte