Professor: Finansloven byder ikke på ændringer i beskæftigelsesindsatsen

Del artiklen:
Folketingets åbning mandag. Fra venstre er det finansminister Nicolai Wammen, beskæftigelsesminister Peterr Hummelgaard, forsvarsminister Trine Bramsen og social- og indenrigsminister Astrid Krag, alle Socialdemokratiet.
Folketingets åbning mandag. Fra venstre er det finansminister Nicolai Wammen, beskæftigelsesminister Peterr Hummelgaard, forsvarsminister Trine Bramsen og social- og indenrigsminister Astrid Krag, alle Socialdemokratiet. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke i 2020, at det bliver mere attraktivt for ufaglærte at tage en faglært uddannelse. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) ønske om “et kvantespring” i uddannelse kan hverken spores i regeringens lovprogram eller finanslovsforslag.

Skrevet af Helle Schøler Kjær[email protected]

Når man læse regeringens lovprogram og finanslovsforslag, er der “små justeringer og få forenklinger,” siger professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Bent Greve. “Ellers er der ikke ret meget, der handler om beskæftigelse.”

Heller ikke Socialdemokratiets valgløfte om at give et løft fra faglært til ufaglært er der meget af. For eksempel skrev partiet i sin økonomiske plan, at det ville “øge kompensationen til ledige ufaglærte i uddannelse til 110 pct., så flere ufaglærte træder ind over uddannelsestærsklen, ligesom vi vil udvide og styrke voksenlærlingeordningen.”

Til NB-Beskæftigelse sagde beskæftigelsesministeren i august, at der var brug for et kvantespring i de lediges kvalifikationer.

Status quo

Erhvervsuddannelserne vil blive omfattet af beslutningen om at afskaffe de årlige nedskæringer på to procent med en afskaffelse af omprioriteringsbidraget og gennem videreførsel af kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne.

“Det er fint, ” siger Bent Greve, “men det vil ikke opleves sådan, at institutionerne får flere penge, for de får jo ikke de besparelser tilbage, som man har taget i de foregående år. Det er status quo og ikke noget kvantespring.”

Regeringen henviser i finanslovsforslaget til økonomiaftalen med kommunerne. Heller ikke der er der incitamenter til at lægge en del af beskæftigelsesindsatsen om til mere uddannelse.

“Der er ikke nogen ændringer i den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunerne får stadig størst refusion, hvis de får borgerne hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det er der ingen ændring i.”

Kommunerne får 80 procents refusion fra staten til overførselsudgifter  i de første fire uger med ydelser. Fra 5. til 26 uge falder refusionen til 40 procent og derefter tiil 30 pct. Efter et år får kommunen 20 procents i statslig refusion for ydelserne.

100 mio. til opkvalificering fra gamle puljer

I sidste uge foreslog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at bruge 100 millioner kroner fra nogle ubrugte puljer fra aftalen om en beskæftigelsesreform til at løfte uddannelsesniveauet for ufaglærte. 

Nu er det op til finanslovsforhandlingerne, om der bliver afsat flere penge til uddannelse og andre beskæftigelsesindsatser i kommerne. Regeringen har samlet afsat 2,1 milliarder kroner til at forhandle støttepartiernes krav.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Læs særskilt artikel om Enhedslistens og Alternativets beskæftigelseskrav til finanslovsforhandlingerne.