Kommuner har på tre måneder bevilget 32 syrere økonomisk hjælp til repatriering

(Arkiv) Siden marts har syriske flygtninge kunnet søge økonomisk støtte til at vende tilbage til Syrien. Det har 32 benyttet sig af på tre måneder. (Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix)

På tre måneder har kommuner givet 32 syrere økonomisk hjælp til at vende hjem. Der ligger yderligere omkring 35 ansøgninger og venter på svar, oplyser Dansk Flygtningehjælp, som samarbejder med kommunerne og Udlændinge- og Integrationsministeriet om repatriering.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

32 syrere har søgt og fået økonomisk hjælp fra de kommuner, de boede i, til at vende tilbage til Syrien. Den første rejste i maj, og de øvrige rejste de følgende to måneder, med i alt 15 i juli. Af de udrejste er ni flygtninge og 13 indvandrere, dvs. familiesammenførte. Dansk Flygtningehjælps månedlige statistik opgiver ikke alderen på de udrejste, men på baggrund af tallene må man formode, at nogle af dem er børn.

Kommunerne har pligt til at vejlede om mulighederne for at få økonomisk støtte til repatriering og er også bevilgende myndighed. Det er Dansk Flygtningehjælp, der rådgiver ansøgerne – her altså syrerne – om det at vende hjem.

Syrere fik med en lovændring 1. marts haft mulighed for at søge repatrieringsstøtte.

“Vi har haft pres på i længere tid,” fortæller Eva Singer, chef for asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. “Der var syrere, der kontaktede os for at få information og individuel rådgivning, før lovgivningen blev lavet om. Men det er klart, at ændringen af repatrieringsloven i marts gjorde det muligt for syrerne at få støtte.”

I gennemsnit får flygtningehjælpen 20-25 henvendelser om dagen fra syrere eller om syrere. Det er syrere, der allerede er i et forløb, eller nye syrere som ønsker oplysninger. Også kommuner, der har konkrete eller generelle spørgsmål om repatriering til Syrien, kontakter Dansk Flygtningehjælp.

Frivillig udrejse

Repatrieringsloven er bygget på frivillighed. Flygtninge og indvandrere kan søge om mellem ca. 100.000 og 200.000 kroner i etableringsstøtte, til medicin, skolegang – eller pension, hvis de har været her længe.

Syrere, der har søgt eller fået repatrieringsstøtte, ønsker alle selv at vende hjem. Udlændingestyrelsen begyndte godt nok i tidligere i år at inddragelse af opholdstilladelser for syrere, men de blev alle omgjort i Flygtningenævnet i slutningen juni.

Dansk Flygtningehjælp har i over 20 stået for rådgivningen af ikke-vestlige borgere, der ønskede at vende tilbage til hjemlandet. De rådgiver om sikkerhedssituationen og har også arrangeret individuelle eller kollektive rekognosceringsrejser for at se, hvordan forholdene er.

Somaliere uden opholdstilladelse får også repatrieringsstøtte

Kommunerne kan også give repatrieringsstøtte til flygtninge, der ikke ønsker at rejse hjem. Det har 24 somaliske familier søgt om, efter at deres opholdstilladelse var blevet inddraget, eller de frygtede, at den blev det. Se mere i bunden af artiklen.

“Det værste for dem er at acceptere afgørelserne,” siger Asim Perendija der er repatrieringsrådgiver i Dansk Flygtningehjælp og holdt oplæg på KLs Integrationstræf tirsdag.

“Det er typisk, at de prøvet at snakke om deres asylsag og deres behov for beskyttelse, men desværre er sagen færdigbehandlet af udlændingemyndighederne.”

Hans kollega Camilla Toftlund tilføjer:

“Det, vi kan gøre, er at gøre klart for dem, at der er den mulighed, at du kan søge om repatrieringsstøtte hos os og vende tilbage til Somalia med det, eller også så risikerer du at havne på et udrejsecenter, for der er ikke mere at gøre.”

Forlod job og uddannelse

Asim Perendija forklarer, at somalierne kan deles op i tre grupper.

“De unge, som er aktive på arbejdsmarkedet. De taler sproget. De er måske i gang med uddannelse, men det hjalp dem ikke i asylsagen. Så er der de ældre somaliere, der har været her i nogle år. De er dårligt integreret og har ikke været på arbejdsmarkedet, og Udlændingestyrelsen har besluttet, at de skal ud. Og så er der familierne, hvor manden typisk har været på arbejdsmarkedet, mens konen har passet børnene, der har gået i skole.”

Dansk Flygtningehjælp har forsøgt at nå både somalierne, syrerne og en række advokater for at informere dem om, at udviste somaliere kan få repatrieringsstøtte. Mens det er en håndsrækning til de mennesker, der er tvunget til at vende tilbage til deres hjemland, giver det også nervøsitet blandt grupper, der ikke kan sendes ud af landet.

“Det er helt klart, at blandt den gruppe af somaliere, der er ved at få opholdstilladelsen inddraget, har det givet meget uro og nervøsitet, – også blandt somaliere med dansk statsborgerskab og permanent opholdstilladelse,” siger Eva Singer, chef for asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.

Når sagen om opholdstilladelse er afgjort, har de afviste 30 dage til at rejse ud af landet. Hvis de søger om repartieringsstøtte inden de 30 dage, sætter politiet deres udrejse i bero, indtil sagen er afgjort.

Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF vil give flygtninge mulighed for at blive i landet uanset forholdene i hjemlandet, hvis de har haft arbejde i to år. Der er betydelig usikkerhed om, hvor mange det kommer til at omfatte.

Fakta: 

  • Dansk Flygtningehjælp oplyser, at antallet af somaliere, som har valgt at repatriere med støtte efter repatrieringsloven, indtil videre er 40 i år. Heraf var ca. 24 i en proces, hvor myndighederne enten var ved at inddrage deres opholdstilladelse pga ændrede forhold i hjemlandet, eller hvor opholdstilladelsen var lige blevet inddraget.
  • Flygtninge og familiesammenførte med dansk statsborgerskab og permanent opholdstilladelse kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse, men får tilbudt repatriering.