KL og regeringen vil kortlægge kommunernes beskæftigelsesudgifter

(Arkiv) KL og regeringen vil gå kommunernes beskæftigelsesindsats -og økonomi igennem. Det sker efter kritik af øgede udgifter, men formanden for KLs arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen har en god forklaring på den udvikling. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Regeringen og Kommunernes Landsforening vil sammen kortlægge beskæftigelsesudgifterne i kommunerne, fremgår det af økonomiaftalen for 2020. Det sker efter kritik af stigende udgifter til administration samtidig med et markant fald i antal arbejdsløse borgere. Thomas Kastrup-Larsen, formand for KLs arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, er ikke enig i kritikken. Læs og lyt

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I økonomiaftalen for 2020 har KL og regeringen aftalt at “undersøge udviklingen
i sammensætningen af jobcentrenes målgrupper og udgifter hertil.” Dermed tager de en kritik til sig, som især er rejst af den borgerlige-liberale tænketank Cepos, der flere gang peget på de stigende udgifterne.

Tal fra Finansministeriet viste sidste år ifølge Berlingske, at den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. ledig var steget fra 85.000 kroner i 2011 til 101.000 kroner i 2016.

Formand for KLs arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Thomas-Kastrup Larsen mener dog ikke, det er spor mærkeligt, at udgifterne er steget.

“Man har jo i mange kommuner kigget på, at hvis vi skal have nogle flere ud, så skal vi også investere noget mere,” siger han til NB-Beskæftigelse.

Ændringen af refusionsloven betyder samtidig, at kommunerne skal betale mere, jo længere borgerene er på ydelserne.  Det har været med til at give et incitament til at investere, siger Thomas Kastrup-Larsen.

“Så der er faktisk en god business-case i at ansætte flere sagsbehandlere og medarbejdere i forhold til at få flere i gang og ud på arbejdsmarkedet. Dermed er omkostningerne steget i forhold til, hvor mange der er ledige.”

Ikke desto mindre mener KL og regeringen, at der er grundlag for at se kortlægge udgifterne og sammensætning af de borgere, der er målgruppen for beskæftigelsesindsatsen.

Artiklen fortsætter efter interviewet med Thomas Kastrup-Larsen, som du kan høre her:

Fra benchmarking til benchlearning

I økonomiaftalen har KL og regeringen desuden aftalt at gå fra benchmarking til benchlearning. De to benchmark, som Beskæftigelsesministeriet hidtil har udgivet om kommunernes beskæftigelsesindsats, har alene fokuseret på forskellen mellem kommunerne og ikke de konkrete indsatser, som nogle kommuner gør bedre end andre.

Kommunernes Landsforening har kritiseret benchmarket for ikke at tage alle ydelser med, men også for at tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter KLs opfattelse har brugt det til at hænge kommunerne ud.

“Vi har jo været ganske kritiske over for det benchmark, der har været,” siger Thomas Kastrup-Larsen. “Det blev brugt meget til at hænge bestemte kommuner ud, og de kunne få hyrdebreve og Torshammer og alle mulige forskellige ting, – og det, det i grunden handler om er, hvordan dem, der ikke gør det så godt, kan lære af dem, der gør det godt. Derfor vil vi gerne gå fra benchmark til benchlearning. Altså, hvordan får vi brugt det her som et aktivt redskab, så vi kan lære af hinanden, så vi allesammen kan blive bedre.”

Fakta

Det står der i økoniomiaftalen mellem KL og regeringen om kortlægning af beskæftigelsesindsatsen og skridtet fra benchmarking til benchlearning:

“Kommunerne overtog det samlede ansvar for beskæftigelsesindsatsen i 2009. Siden har jobcentrenes opgaver og rammer undergået væsentlige ændringer. Refusionsreformen har bl.a. betydet, at kommunerne har fået et mere entydigt incitament til at investere i effektive indsatser, der virker for den enkelte borger. Samtidig har bl.a. reformen af førtidspension og fleksjob betydet, at dele af beskæftigelsesindsatsen i højere grad har fokus på at hjælpe ledige med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet. Der er således sket en udvikling i sammensætningen af de borgere, som får en indsats i jobcentrene – og derved i jobcentrenes rolle og opgaver.

I de seneste år er der sket en stigning i jobcentrenes administrative udgifter samtidig med, at antallet af offentligt forsørgede er faldet markant. Det kan fx skyldes ændringen i målgruppesammensætning, krav i lovgivningen og kommunernes øgede incitament til at investere i en aktiv indsats. Det er vigtigt, at ressourcerne investeres i de indsatser, der gør størst gavn for borgerne. Tidligere analyser peger på, at der er en variation i jobcentrenes ressourceforbrug og borgernes overgang til beskæftigelse. Analyserne kommer imidlertid ikke med entydige svar på, hvilke jobcentre der får mest ud af ressourcerne og hvorfor.
Regeringen og KL vil derfor igangsætte et opfølgende arbejde, der skal undersøge udviklingen i sammensætningen af jobcentrenes målgrupper og udgifter hertil.

Derudover skal arbejdet tage skridtet videre fra benchmarking til benchlearning med henblik på at udvikle kommunernes indsats og sikre rammerne for en effektfuld og effektiv indsats. Arbejdet skal bidrage til at udbrede virksomme metoder og tilgange i beskæftigelsesindsatsen.

Der igangsættes derudover en særskilt kortlægning og undersøgelse af integrationsindsatser og -projekter med henblik på at understøtte en mere sammenhængende og effektiv indsats med særligt fokus på at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og flygtninge.

Der vil blive lagt vægt på at samle eksisterende dokumentation med henblik på at belaste medarbejderne inden for området mindst muligt.”