Jobcentre vejleder tusindvis af flygtninge og indvandrere om repatriering

(ARKIV) Mere end tre fjerdedel af de indvandrere og flygtninge, jobcentrene tilbyder repatriering i København, har været i landet i over fem år. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2018)

Jobcentre i hele landet er netop nu ved at sikre, at flygtninge, familiesammenførte og gæstearbejdere bliver vejledt om muligheden om at få støtte til at vende hjem til deres oprindelige hjemland. I Københavns Kommune drejer det sig om knap 6.000 borgere.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Den 4. juli underskrev den nyslåede udlændinge -og integrationsminister Mattias Tesfaye en vejledning, der understreger kommunernes pligt til systematisk at informere flygtninge, indvandrere og tidligere gæstearbejdere om muligheden for at få støtte til repatriering.

Det er borgere med både permanent og midlertidig opholdstilladelse, der kan få økonomisk støtte på mellem 100.000 og 200.000 kroner til at rejse til det oprindelige hjemland. Det gælder også flygtninge, der aktuelt har en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §7, stk. 3, der givet ophold på grund af “en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile”.

“I loven er der en vejledningspligt, der betyder, at kommunen skal vejlede borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet og alle andre, der har et kontaktforløb med kommunen,” forklarer Nina Svanborg, souschef i fagkontoret Dansk og Beskæftigelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hun understreger, at vejledningen skal tilrettelægges på en måde, så den er tilpasset den enkelte borgers situation.

SIRI har ansat tre repatrieringskoordinatorer, der bl.a. skal rådgive kommunerne om vejledningspligten.

Det er især jobcentrene, der har mange samtaler med borgere, der er omfattet af loven. Muligheden for repatrieringsstøtte skal nævnes ved alle samtaler om beskæftigelse og sygedagpenge.

København: Over to tredjedele har boet i Danmark i over fem år

Kommunerne skal kortlægge, hvilke borgere med et andet statsborgerskab, der skal vejledes om repatriering.

Københavns Kommune har aktuelt opgjort, at der er 5.800 borgere, der skal informeres om repatriering ved samtaler i jobcentret, fremgår det af et svar til et radikalt medlem af Borgerrepræsentationen i august. 1.650 af dem er kommet som flygtninge og familiesammenførte inden for de sidste fem år, mens langt størstedelen har været i Danmark i længere tid. Det er blandt andet gæstearbejdere, der kom til landet før 1983, og deres efterkommere.

Det skabte uro, da Fredensborg Kommune skrev til en borger, at han kunne få repatrieringsstøtte. Berlingske i juli skrev om om Hasan Bölükbasi, der er født og opvokset i Danmark. Han fik en indbydelse til et møde om repatriering og følte, at han var uønsket i Danmark.

Der står dog ikke noget i loven om, at der skal skrives breve til målgruppen, men i forbindelse med samtaler i jobcentret, hvor vejledningen skal finde sted, oplever sagsbehandlere opleve samme reaktion.

Minister vil lave evaluering af lov om repatriering

Nina Svanborg fra SIRI fortæller, at flere kommuner har gode erfaringer med at starte samtalen med borgeren med repatriering.

“De siger for eksempel, – Vi starter lige med at vejlede om repatriering. Det er min pligt at gøre det, og så kan du tænke over det. Hvis du har brug for materiale, kan vi tage det op på næste møde.”

Udover vejledningen skal kommunernes beskæftigelsesplaner også fremover beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven.

Udlændinge -og integrationsminister Mattias Tesfaye har bebudet, at repatrieringslovens seneste ændringer vil blive evalueret, når de har virket et stykke tid.

“Efter loven skal vejledning om repatriering ske på alle møder. Denne del af ordningen forventes – ligesom de andre ændringer – at blive en del af evalueringen af ordningen. ” siger Nina Svanborg, der altså er souschef i fagkontoret Dansk og Beskæftigelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan nu også søge om repatriering, hvis de iøvrigt er inden for målgruppen.