Kommunale medarbejdere rustes til at hjælpe flygtninge på midlertidigt ophold

Odder Kommunes medarbejdere fik hjælp fra Røde Kors Asylafdeling til at håndtere flygtninge og indvandrere, der er i landet midlertidigt, fortæller leder af Integration, Elsebeth Bertelsen. (Foto: Helle Schøler Kjær)

Kommuner får hjælp af Røde Kors Asylafdeling til at håndtere situationen, når flygtninge og indvandrere får inddraget opholdstilladelsen. Der er behov for både praktisk og menneskelig viden, siger afdelingsleder for Integration i Odder Kommune, der tog imod tilbuddet. 

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Odder fik sidste år sin første sag om udvisning af en somalisk familie. I slutningen af september var der demonstration mod udvisningen på byens torv, og kun få dage senere holdt kommunen en temadag for medarbejdere fra jobcentret, daginstitutionerne, skolerne og børne-familiecentret. Det var i samarbejde med Røde Kors Asylafdeling.

“En af de første sager, der var meget opmærksomhed om, var familien i Odder,” fortæller Elsebeth Bertelsen, der er afdelingsleder for Integration i kommunen, og som var glad for at have planlagt en temadag på netop det tidspunkt.

“De kom for at hjælpe os med at håndtere, hvad det gør ved os, og hvordan vi kan arbejde tværfagligt, når det her sker.”

Et liv i midlertidighed

Temadagen handlede om arbejdet med mennesker, der ikke ved, om de kan blive eller skal rejse tilbage til hjemlandet, og som derfor lever i midlertidighed. Netop det er et grundvilkår for Røde Kors Asylafdeling, der arbejder med flygtninge i modtage- og udrejsecentre rundt om i landet, fortæller socialkonsulent Helle Kjems.

Helle Kjems, specialkonsulent i Røde Kors Asylafdeling (Foto: Røde Kors)

“Vi ved, hvordan asylansøgere reagerer, når de skal vente i lang tid eller får afslag og skal rejse hjem,” siger hun.

“Med den nye lovgivning kan det være i lang tid, man skal leve med bevidsthed om og fokus på midlertidighed, og det kender vi til fra asylarbejdet. Folk belastes af at vente, og vi arbejder med, at de alligevel kan have et fokus på et fremtidigt liv, uanset hvordan det udspiller sig.”

“Det vigtige er, at der ikke er et for stort tab af mening, og det giver jo mening at integrere sig, så man ikke bliver for psykisk belastet af ventetiden.”

De udvistes usikkerhed påvirker medarbejderne

I kommunerne er medarbejderne i en helt anden situation, end de normalt er som myndighed. Det er ikke dem, der træffer beslutningen, om borgeren skal blive eller rejse. Det er til gengæld pædagogen, læreren og jobcentermedarbejderen, der møder familiemedlemmerne, når de har fået besked om, at de skal rejse.

Det er ikke en nem situation for medarbejderne, og i de første sager var de meget påvirkede af, at de ikke var sikre på, om det var trygt for familierne at vende tilbage til deres hjemland, fortæller afdelingsleder Elsebeth Bertelsen.

“Det, der gjorde det rigtig svært, var, at der ikke var den store tryghed ved, at familierne kom tilbage til en hverdag, de kunne holde til at være i. Var det sikkert eller ikke sikkert. Det gør noget ved et fagprofessionelt personale, der arbejder med de her familier. Samtidig var det i starten helt ustyrbart, hvem der informerede hvem om hvad, og når der så også er et civilsamfund, der handler, og kommunen ikke bare kan informere om personsager.”

På temadagen fik alle de samme informationer, og det var vigtigt. Også regelsættet blev gennemgået. For eksempel at hjemsendelse er tvunget, mens repatriering er en frivillig ordning for folk med opholdstilladelse, som kan få et kontant tilskud til at rejse hjem. Endelig var der hjælp til at møde mennesker, der lever i midlertidighed.

Dagligdagen må fortsætte

“Sådan noget er altid svært, for man bliver jo involveret i familierne. Men borgerene skal selv træffe beslutninger om, hvordan de kan håndtere situation. For medarbejderne er det vigtigt at passe på hinanden, at bruge hinanden og at bruge lederne. Man må gerne sige det højt, hvis der er noget, der er svært. Det er jo særlig svært for dem, der dagligt møder børn i skole og dagcenter, når nu Peter kommer hen og spørger, om Muhammed skal sendes hjem, og det er hans bedste ven. Det er jo ude af vores hænder,” siger Elsebeth Bertelsen.

Derfor handler det også om at være praktisk.

“I jobcentret indkalder vi familier, der har fået en afgørelse, og siger til dem, at vi vil gerne snakke med jer om, hvad I har brug for.”

Den somaliske familie, der fik frataget opholdstilladelsen i september, fik den igen i december, fordi sagen endnu ikke have været prøvet i Flygtningenævnet, og udvisningen derfor var ulovlig. Familien venter nu på den endelige afgørelse, fortæller en ven af familien, som du kan læse mere om i en anden artikel her på siden.

Det er ikke den eneste familie, der venter, og her er der kun ét at gøre, siger Elsebeth Bertelsen:

“Fra vores side er det vigtigt, at der er en hverdag med beskæftigelse, job eller praktik. At der for de voksne er en dagligdag. Vi ved ikke, hvilken afgørelse, der bliver truffet. Vi kan ikke vide det, og så må vi fortsætte med dagligdagen.”

En balancegang

I Røde Kors Asylafdeling står medarbejderne i samme situation. De kan ikke løse det grundlæggende problem, men de kan være til stede, siger socialkonsulent Helle Kjems. Og det hjælper.

“Det er vigtigt at være medmenneskelig, nærværende og anerkende den vanskelige situation, den anden er i. Det er helt almindeligt, at det er svært at leve i midlertidighed og at frygte for fremtiden. Men det nytter at have en aktiv meningsfuld hverdag med beskæftigelse og aktivitet. Det styrker flygtningens ressourcer og muligheder for at klare sig i tilværelsen, uanset hvad fremtiden byder.”

“Her er det rigtig vigtigt, at man som medarbejder ved, hvad man kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan gøre ved. Det kan sikre, at man undgår overinvolvering og brænder ud, fordi man føler sig utilstrækkelig. Man må finde sit manøvrerum,” siger Helle Kjems, der også understreger, at supervision af den enkelte medarbejder er vigtig, når der er brug for at ventilere.

For det er også vigtigt at kunne leve sig ind i, hvordan mennesker i midlertidighed har det.

“Det er en balance mellem at forstå, at empati og nærvær hjælper, at vi har hjulpet et menneske i en svær situation, og samtidig at være klar over, hvad man ikke kan gøre noget ved.”

Fakta

Røde Kors Akademiet samler mange års erfaring med flygtninge og asylansøgere og laver kurser, supervision og konsulentydelser til fagfolk i bla. kommunerne.

Nye regler om opholdstilladelse:

  • Fra 1. marts i år bliver alle flygtninge tildelt asyl med henblik på midlertidigt ophold i stedet for varigt ophold. Det samme gælder for familiesammenførte.
  • Hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, kan Udlændingestyrelsen tage opholdstilladelsen fra flygtninge og familiesammenførte. Tidligere blev der taget hensyn til personlige forhold. Nu skal der alene tages hensyn til, om det strider mod internationale konventioner.

Repatrieringsreglerne:

  • Flygtninge, familiesamførte og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan få økonomisk hjælp til repatriering.
  • Der gives hjælp til rejseomkostninger, flytning af møbler eller anskaffelse af nye, til erhvervsudstyr, etablering (139.274 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og op til 42.476 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år.), skolepenge, sygeforsikring, behandling og medicin i en overgang, personlige hjælpemidler og til anskaffelse af identitetspapirer.