Kulturministeren vil overveje ændringer af lov om sten- og jorddiger

Reglerne for diger og fortidsminder trænger muligvis til en revision. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

En langtrukken sag om et usynligt dige i det nordjyske og en uduelig lov, får nu kulturministeren til at kigge nærmere på reglerne og administrationen af dem.

Lene Vind, [email protected]

TV2 Nord har i løbet af sommeren omtalt nogle sager, som Slots- og Kulturstyrelsen har haft til behandling i kortere eller temmelig lang tid. Sagerne har givet anledning til, at det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) har bedt kulturminister Joy Mogensen (A) svare på praksis omkring dige-reetableringen på landbrugsmarker.

Preben Bang Henriksen har stillet tre spørgsmål, hvoraf det ene lyder således: Finder ministeren det rimeligt, at landmænd bliver pålagt at reetablere diger, som i årtier ikke har været at finde i marken og således sandsynligvis er fjernet af landmænd for 50 eller 100 år siden – uden at nogen i øvrigt har savnet dem?

Kulturmininster Joy Mogensen har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en redegørelse af reglerne. Beskyttelsen af sten- og jorddiger trådte i kraft den 1. juli 1992 (daværende Naturbeskyttelsesloven § 4). Og en af de vigtigste begrundelser for beskyttelsen var, at sten- og jorddiger blev betegnet som en truet “naturtype”.

Ifølge en historisk analyse af udviklingen i småbiotopsmønstret i fem områder i Østdanmark, var 70 procent af de diger, der fandtes på kort i 1884, forsvundet i 1981. Ved beskyttelsens ikrafttræden i 1992 var kun diger, der eksisterede på det pågældende tidspunkt, beskyttede. Diger, der er fjernet før den 1. juli 1992, er således ikke beskyttede og kræves ikke reetableret.

Det er kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen, der deler myndighedsansvaret vedrørende dige-reetablering mellem sig. Og hvis dige er fjernet, gennembrudt eller på anden vis beskadiget, er det kommunerne, og eventuelt Miljø- og Fødevareklagenævnet, som tager stilling til, om der kan gives en efterfølgende dispensation. Hvis der ikke kan opnås dispensation, skal diges reetablering.

Slots- og Kulturstyrelsen ser på digets beskyttelsesværdier og hensigten med beskyttelsen, og på, om en reetablering af diget har økonomiske omkostninger for lodsejeren. Hvis styrelsen finder, at hensynet til sikring af digerne og deres beskyttelsesværdier vejer tungere end det forhold, at reetablering af et ulovligt fjernet dige vil have økonomiske omkostninger for lodsejeren, skal diget reetableres.

Ren bananrepublik

I de tre svar til Preben Bang Henriksen konkluderer kulturministeren, at hun er opmærksom på, at en række parter har rettet kritik af reglerne på digeområdet og administrationen af dem.

”Jeg vil som ny minister på området se nærmere på området og udfordringer, herunder drøfte mulige ændringer af loven med min kollega miljøministeren, KL og andre relevante parter,” svarer Joy Mogensen.

Siden er sagen om det usynlige dige i Nordjylland blevet afgjort i Landsretten. Ifølge TV2 Nord tog sagen en ny drejning, da museumsinspektør Lone Andersen erklærede, at lovgivningen til beskyttelse af digerne ikke duer.

”Det er den rene bananrepublik, for det er virkelig tilfældigheder, der afgør om folk risikerer at overtræde loven og ender med et krav om at genopbygge diger, som de ikke anede var der – eller måske heller aldrig har været der,” siger Lone Andersen til TV2 Nord.