75 af 98 kommuner har fald i borgere på beskæftigelsesydelser

Del artiklen:
Der er på et år sket et fald i den samlede andel borgere på beskæftigelsesydelser på halvanden procent på landsplan. 75 af 98 kommuner har haft et fald i det samlede antal. 14 kommuner har haft et fald på over tre procent.

Skrevet af Helle Schøler Kjær[email protected]

Dette er en rettelse af en fejl i en tidligere artikel, hvor vi skrev det modsatte, nemlig at der havde været en samlet stigning i borgere på beskæftigelsesydelser. Det var forkert. På grund af fejlen er også store dele af teksten i artiklen ændret.  29.8. kl. 15:30

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det sidste år har der været et fald i det samlede antal borgere på beskæftigelsesydelser på halvanden procent. På landsplan er andelen af borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge faldet med omkring fire procent. Ialt 75 af 98 kommuner har et fald i det samlede antal

NB-Beskæftigelse har regnet på tallene i anledning af, at Beskæftigelsesministeriets tredje benchmark af kommunernes beskæftigelsesindsats er planlagt til at komme i september. I ministeriets benchmark indgår dog alene udviklingen i antal borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge. Det har en lang række kommuner kritiseret. De vil have førtidspension og fleksjob med for at kunne sammenligne nedgang i de tre ydelser med evt. stigning i førtidspension og fleksjob.

Kommunernes effektivitet i benchmarket vurderes nemlig som om de borgere, der forlader A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, kommer i beskæftigelse. Men de kan ligeså vel komme på andre ydelser, mener de kritiske kommuner og flere forskere, som NB-Beskæftigelse tidligere har talt med. Det understøttes desuden af statistikker om arbejdsmarkedstilknytning efter afslutning af ydelser på Jobindsats.dk

Beskæftigelsesministeriet tog delvist kritikken til sig efter det første benchmark i december 2018 og havde fra den anden udgivelse af benchmarket i maj 2019 også borgere på ressourceydelse og ledighedsydelse med, men altså ikke borgere, der var kommet i førtidspension og fleksjob. Det prøver NB-Beskæftigelse nu at rette op på.

Vi har beregnet udviklingen i tre regnestykker og i en samlet tabel. Nedenfor er der Danmarkskort med NB-Beskæftigelses beregninger af kommunenes tal for udviklingen af

1) De samlede ydelser, dvs. førtidspension, fleksjob, A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge,

2) A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge, som er de tre kategorier, der indgår i Beskæftigelsesministeriets benchmark og

3) A-dagpenge, kontanthjælpsydelser, sygedagpenge plus førtidspension.

Endelig er tallene stillet samlet op i en tabel over alle kommuner.

Se mere til sidst i artiklen om, hvordan vi har regnet.

Som det ses på kortet nedenfor, er faldet i borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge betydeligt større, når førtidspension og fleksjob udelades. Det samlede fald på landsplan er tre procent, men forskellen er betydelig blandt kommunerne.

Kortet nedenfor har de kategorier med, som Beskæftigelsesministeriet beregner i sit benchmark.

På det næste kort er kun førtidspension er lagt til.

Se også denne artikel om stigningen i tildelingen af fleksjob.

I skemaet nedenfor har vi samlet de tal, vi har brugt for alle kommuner.

Sådan har vi gjort:

Vi har som udgangspunkt valgt den samme periode, som indgik i det seneste benchmark fra Beskæftigelsesministeriet, der kom i maj i år. Det er de tolv måneder, der indgår i sidste halvår af 2017 og første halvår af 2018. Det sammenligner vi med samme periode i 2018 til 2019, og den seneste måned i beregningen er derfor juni 2019. Alle tal er gennemsnitstal.

Tallene er ikke helt de samme som Beskæftigelsesministeriets, da vi alene kan hente statistik i Jobindsats.dk, og ministeriet har en mere avanceret regnemaskine, baseret på en såkaldt økonometrisk metode. Vi baserer beregningerne på gennemsnitstal for alle ydelser for de tolv måneder i begge perioder.

I det første Danmarkskort indgår et samlet tal for A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge plus førtidspension og fleksjob. I det andet kort ses alene de kategorier, som Beskæftigelsesministeriet har med i sit benchmark, nemlig A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge. I det tredie indgår de tre kategorier og førtidspension, men ikke fleksjob.

Endelig har vi stillet udviklingen i de enkelte kommuner op i et skema, hvor man kan se udviklingen af A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge samlet over for udviklingen i hhv. førtidspensioner og fleksjob, så hver kommune kan se, om der kan være en sammenhæng.

Det er iflg. andre beregninger fra Beskæftigelsesministeriet og STAR langt fra alle, der går fra A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge til job eller uddannelse. En del kommer på ressourceforløb, som også indgår i ministeriets benchmark fra maj, og en del kommer på førtidspension eller i fleksjob. Man kan i beregningerne ikke direkte se bevægelserne mellem ydelserne.