Ny analyse fra Rockwool Fonden giver regeringen bedre mulighed for at hæve lave ydelser

Del artiklen:
(Arkiv) Rockwool Fondens rejser tvivl om beskæftigelseseffekten af kontanthjælps- og dagpengereformerne. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
En ny undersøgelse gør det lettere for regeringen og støttepartierne at hæve de laveste ydelser for ledige. Som den tredie i rækken viser analyse fra Rockwool Fonden, at beskæftigelseseffekten af lave ydelser er tvivlsom.
Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
Endnu en undersøgelse, der viser, at lave ydelser ikke får særlig mange i arbejde, giver regeringen og støttepartierne større manøvrerum til at hæve de laveste ydelser. Den nye analyse er den tredie i rækken, der peger på, at lave ydelser ikke har en nævneværdig beskæftigelseseffekt.
Ifølge Rockwool Fonden peger nye data på, at beskæftigelseseffekterne af kontanthjælpsreformen og dagpengereformen er mindre og mere usikre end tidligere antaget, skrev Information mandag. En evaluering fra Finansministeriet i april viste, at kontanthjælpsloft og 225-timersreglen har haft en begrænset effekt på arbejdsudbuddet, og en analyse fra Rockwool Fonden i marts viste, at starthjælpen (forløber for integrationsydelsen) ikke gav nogen beskæftigelseseffekt på langt sigt.
Ungeydelse og kortere dagpengeperiode

Den nye analyse omhandler ungeydelsen og den forkortede dagpengeperiode. En af forskerne bag undersøgelsen, Anders Bruun Jonassen, påpeger, at politikerne har begrundet reformerne af ydelsessystemet med, at det får flere folk i arbejde.

»Men det bliver stadig vanskeligere at bruge sikkerhed om væsentlige beskæftigelseseffekter som hovedargument for at lave de her reduktioner i ydelsesniveauerne eller forkorte dagpengeperioden,« siger han til Information.

Småt eller usikkert

I 2013 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte ungeydelse, som er en lavere kontanthjælpssats for 25-29-årige. Forventningen var, at flere unge ville overgå til beskæftigelse og uddannelse. Men stik imod politikernes forventning ser det ikke ud til, at der kom flere unge i arbejde som følge af den lavere ydelse, viser Rockwool Fondens analyse.

»Man forventede en beskæftigelseseffekt, også på kort sigt, men den kan vi ikke dokumentere,« siger Anders Bruun Jonassen.

Han henviser til undersøgelserne af både det gamle og nye kontanthjælpsloft og starthjælpen, som alle sammen viser ganske små beskæftigelseseffekter.

»Det er svært at finde eksempler på evalueringer af arbejdsmarkedsreformer, som viser store beskæftigelseseffekter, men hvor der samtidig er sikkerhed omkring effekterne,« siger Anders Bruun Jonassen.

Effekter af dagpengereform overvurderet

Rockwool Fondens undersøgelse af dagpengereformen peger i samme retning. De Økonomiske Råd kom i 2014 med et skøn om, at 15.000 fuldtidspersoner ville komme i arbejde som følge af, at dagpengeperioden blev forkortet til to år. Senere kom Dagpengekommissionen med et sammenligneligt skøn på 6.000. Ifølge Rockwool Fonden er disse beregninger med stor sandsynlighed overvurderet.

»Vores vurdering er, at nogle af de skøn, der er gjort, formentlig har overvurderet beskæftigelseseffekten. Det går selvfølgelig mest på de største af dem, men vi udelukker ikke, at der også er stor usikkerhed omkring de mindste af skønnene,« siger Anders Bruun Jonassen.

Økonomisk overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer var med til at udarbejde De Økonomiske Råds bud på dagpengereformens beskæftigelseseffekter. Han medgiver, at skønnet er forbundet med store usikkerheder. Men Rockwool Fondens analyse rokker ikke ved hans opfattelse af De Økonomiske Råds vurdering af effekten.

»Der er stor usikkerhed, det er fuldstændig klart, men der er ikke noget i Rockwool Fondens analyse, som ændrer på de størrelsesordener, vi regner med, at der er,« siger han til Information.