AE: Stor samfundsøkonomisk gevinst ved uddannelse fra ufaglært til faglært

(Arkiv) Det betaler sig samfundsøkonomisk at uddanne flere unge til faglærte, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (Foto: Erik Jepsen / Ritzau Scanpix)

Det giver større samfundsøkonomisk gevinst at uddanne 2.000 ufaglærte som faglærte end ved at afskaffe topskat og afgifter, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen opfordrer Finansministeriet til at regne de dynamiske effekter af uddannelse med i sine beregninger.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

De langsigtede effekter på både BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser er større ved at uddanne 2.000 ekstra faglærte, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen kommer netop, som den nye S-regering skal til at lave finanslov, der blandt andet skal indeholde et større fokus på uddannelse fra faglært til ufaglært.

AE-analysen viser på baggrund af omfattende registeranalyser, at der er stor en samfundsmæssig gevinst ved at uddanne 2.000 flere 30-årige ufaglærte som faglærte.

De dynamiske effekter af uddannelse skal regnes med

Samtidig er analysen en kritik af, at Finansministeriet ikke regner de dynamiske effekter af uddannelse med, mens dynamiske effekter af skatteområdet regnes med.

“Finansministeriet regner i dag med såkaldte dynamiske effekter på skatteområdet. Det betyder, at når man giver skattelettelser eller nedsætter afgiften på fx chokolade eller biler, så regner man med, at folk vil ændre adfærd og arbejde mere. Dermed kommer der positive effekter for dansk økonomi og for statskassen, fordi det kan måles på arbejdsudbuddet, produktiviteten og vores samlede velstand. Dynamiske effekter regner man imidlertid ikke med – eller kun i meget beskedent omfang – når det drejer sig om penge brugt på offentligt forbrug,” skriver AE som introduktion til analysen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har derfor regnet på de dynamiske effekter af at uddanne flere unge ufaglærte, men lægger ikke op til en helt ny regnemodel.

“Hensigten er, at regnemodellerne i lige så høj grad skal medtage effekterne af uddannelse som ændringer af lavere skatter og afgifter, så vi ikke fortsætter med systematisk at undervurdere værdien af at investere i uddannelse.”