Borgmester kræver fuld refusion for borgere, der får forlænget førtidspensionen pga senere folkepension

Del artiklen:
(ARKIV) Hjørring Borgmester Arne Boelt (S) vil have 100 procents statslig refusion for borgere, der får forlænget en førtidspension på grund af den stadigt stigende folkepensionsalder. Her er Arne Boelt med sin partifække Mette Frederiksen (S), der højst sandsynligt kommer til at sidde i spidsen for den regering, der skal beslutte, om den vil opfylde hans ønske. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) vil have fuld refusion for de borgere, der i de kommende år får forlænget deres førtidspension på grund af en stadig senere folkepension. Arne Boelt kalder stigningen i ældre førtidspensionister for “en voksende tikkende bombe”.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I Hjørring Kommune vil 38 borgere i år få forlænget deres førtidspensionsiden på grund af stigningen i folkepensionsalderen med et halvt år. I 2023 vil 226 få forlænget førtidspensionen i op til to år. Oven i kommer ekstra udgifter til fleksjobbere, der også skal senere på pension.

Det kan blive dyrt for en lang række kommuner, der ikke vil blive kompenseret fuldt ud for stigningen i de ældre førtidspensionister, siger den socialdemokratiske borgmester i Hjørring, Arne Boelt. Derfor foreslår han, at der for denne gruppe aftales fuld statslig refusion for udgifterne.

“Der har jo lige været valgkamp, hvor der er blevet lovet mange ting, blandt andet minimumsnormering og andre standardiserede ting i folkeskolen og i daginstitutionerne. Men med ekstraudgifter til førtidspensionister kommer nogle af kommunerne til at sende regningen direkte ned i børnehaven, skolerne eller til ældreområdet.”

Tabere og vindere i spillet om førtidspensionister

Hjørring står sammen med en række andre kommuner med relativt mange førtidspensionister til at tabe på den forhøjede pensionsalder, mens kommuner med relativt få førtidspensionister står til at vinde.

Årsagen er, at kommunerne samlet set bliver kompenseret af staten for væksten i antallet af førtidspensionister. Men den kompensation gives over blokstilskuddet, og dermed får kommunerne andel i pengene i forhold til deres indbyggertal.

Det betyder, at kommuner med relativt mange førtidspensionister bliver underkompenseret, mens kommuner med relativt få bliver overkompenseret. Samtidig kan der være en forskel i, hvor stor en andel af de forlængede førtidspensionister, der har fået pensionen tildelt før år 2000, og som kommunerne dermed får fuld statsrefusion på, og hvor mange der er nyere og eksempelvis er tildelt efter 2015, så kommunerne kun får 20 procent refusion.

Det betyder alt sammen, at nogle kommuner får flere penge end de bruger på førtidspensionister, mens andre får færre. Det et især “vandkantskommuner”, som Arne Boelt kalder dem, med industri, slagteri og fiskeri, der får for lidt til at dække udgifterne og dermed lider et tab.

“Tunge job, hvor de fleste blev førtidspensioneret på grund af skeletskader. Det giver en kæmpe overrepræsentation i førtidspensioner,” siger Hjørring borgmesteren.

Normalt er holdningen i det kommunale Danmark, at forskellen mellem den faktiske udgift og kompensationen over bloktilskuddet i de enkelte sager opvejer hinanden set over en længere periode, men Arne Boelt mener, at fordelingen af kompensationen og udgifterne til førtidspension er så skæv, at der bør indføres særlige regler på området.

Kræver 100 procents refusion for alle førtidspensionister over 65

KL har opgjort, at kommunerne under ét har underbudgetteret den forventede stigning i førtidspensionister over 65 år med 0,9 milliarder kroner i 2019. Det har Hjørring ikke, siger borgmesteren, men det gør efter hans mening ikke problemet mindre. Hvis det skal løses, skal der helt andre drastiske midler til.

“Jeg mener, der skal gives 100 procents refusion pr. hoved i alle kommuner,” siger Arne Boelt. Altså ikke noget med et samlet tilskud til alle kommuner, der fordeles efter sindrige regler og ender med, at nogle kommuner får mere og andre mindre. Staten må simpelthen betale for, at førtidspensionister og fleksjobbere skal blive længere på ydelserne, mener borgmesteren.

Han opfordrer KL til at bede alle kommuner regne præcist ud, hvor mange førtidspensionister, der bliver forlænget med den senere tilbagetrækning forud for økonomiforhandlingerne, så det er reelle tal, der forhandles om.

En politisk farlig sag

Men det handler ikke kun om penge.

“Som kommunalpolitikere skal vi ud at forklare borgerne, at vi må tage noget fra børnehaverne og skolerne, fordi pensionsalderen er blevet højere. Det er farligt, og det er ikke til at forklare. Der er jo en spiren til, at man ikke har tillid til systemerne længere, og så skal man ud og forklare, at nogen kan beholde en førtidspension længere, mens andre skal arbejde længere.”

“Som kommunalpolitikere er vi nødt til at se på, hvad borgerne tænker om det her. Det er lidt lettere for Folketinget, hvor borgerne er lidt længere væk i valgperioden.”

“Det er en voksende tikkende bombe,” siger Arne Boelt, som appellerer til, at KL tager det meget alvorligt. For det kommunale udligningssystem og fordelingen af bloktilskuddene er i forvejen skæve, mener han.

“Det holder vi ikke til længere. Nu skal de bare være vågne. Det er hele deres legitimitet i KL, der står på spil. Og ellers må bede folketingspolitikerne om at spørge sig selv, om det her virkelig var meningen.”

Se også brev til KL fra Hjørring Kommune og stigningen i førtidspensionister over 65.

Fakta om senere folkepension:

Årstal markeret med * betyder, at folkepensionsalderen fra 2035 er skøn og skal først vedtages af Folketinget. Kilde: Styrelsen for Arbejdamarked og Rekruttering (STAR).