Professor: Væksten har ændret rammevilkår for kommunerne

Væksten har de seneste år været forskellig geografisk. Det har ændret kommunernes rammevilkår, siger professor i kommunaløkonomi, Kurt Houlberg. (Foto: VIVE)

Den økonomiske vækst har ændret rammevilkårene for en lang række kommuner, forklarer professor i kommunaløkonomi. Det ses blandt andet i arbejdsløshedstallene. Antallet på kontanthjælpsydelser ligger på laveste niveau siden marts 2009, viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Det var i 2016, højkonjunkturen for alvor slog igennem på antallet af personer på kontanthjælpsydelser, som det ses af nedenstående grafik fra Danmarks Statistik. Og det er netop den økonomiske udvikling, der har været afgørende for at nedbringe arbejdsløsheden, forklarer Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

“I 2008-2009 ramte den økonomiske krise med fuld kraft, og der var markant flere på kontanthjælp end to år tidligere (se grafikken, red.). I takt med at de økonomiske konjunkturer blev forbedret, kom flere i arbejde. Det store hjul var de økonomiske konjunkturer,” siger Kurt Houlberg.

I de enkelte kommuner har væksten dog slået meget forskelligt igennem. Det betyder, at rammevilkårene for kommunerne har forandret sig.

“Der er nogle centre for stigende vækst og reduktion i arbejdsløsheden, især i hovedstadsområdet, Østjylland og Midtjylland,” forklarer Kurt Houlberg.

“Samtidig har det betydning, hvordan befolkningssammensætningen er, for der kan være stor forskel på kontanthjælpsmodtagere. Hvor mange, der er jobparate og aktivitetsparate, kan variere meget fra kommune til kommune. Derfor ser vi også, at der er kommuner i hovedstadsområdet, der ellers som helhed har stor vækst, der ikke har fået bragt antallet af kontanthjælpsmodtagere så meget ned.”

Se kommunale tal for faldet i kontanthjælpsmodtagere i denne artikel, hvor f.eks. hovedstadskommunen Brøndby har haft det mindste fald:

Fakta: 60 procents forskel i fald i antal kontanthjælpsmodtagere i kommunerne på ti år

Her skal man være opmærksom på, at de øvrige kontanthjælpsydelser, som Danmarks Statistiks (DST’s) grafik også omhandler, ikke er med i det træk, vi har lavet fra Jobindsats.dk, som alene er kontanthjælpsmodtagere.

Uddannelseshjælp og integrationsydelse

Udover kontanthjælp er de største grupper i DST’s overblik unge under 30 på uddannelsesydelse og modtagere af integrationsydelse.

Det  betyder også noget, hvad kommunerne gør for at få flere væk fra kontanthjælp, siger Kurt Houlberg og nævner derudover kontanthjælpsreformen i 2013 og kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i 2016 som en del af forklaringen på faldet i kontanthjælpsmodtagere.

Uddannelsesydelsen blev indført med kontanthjælpsreformen i 2013. I marts 2014 var knap 46.000 på uddannelsesydelse. Det tal var faldet til knap 39.000 i marts 2019 ifølge Jobindsats.dk. Tallet er i DST’s opgørelse lidt mindre end i Jobindsats.dk. Det skyldes, at DST sæsonkorrigerer tallene.

Integrationsydelsen blev indført i september 2015. I marts 2016 var godt 6.000 på ydelsen. Antallet steg i marts 2017 til over 25.000 og faldt igen til marts 2019, hvor godt 15.000 ifølge Jobindsats.dk fik integrationsydelse.

Finansministeriet har beregnet, at de to reformer har flyttet 350 fuldtidspersoner fra kontant- og uddannelseshjælp til beskæftigelse. Dertil skal lægges 100 dagpengemodtagere.

“Men det kan godt variere på tværs af kommunerne, hvor stor effekt de nationale reformer har haft,” siger Kurt Houlberg. “I nogle kommuner kan det have større betydning end i andre.”

 

Tilføjet i 3. afsnit linje 3 “blev forbedret”/ hsk 12.6. kl. 14:30