Regeringsforhandlinger: Beskæftigelse i centrum for uenigheder mellem Radikale og S

Morten Østergaard (RV) taler, og Mette Frederiksen (S) lytter. De skal være enige, før forhandlingerne om en ny regering kan falde på plads. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Arbejdsudbuddet er den afgørende knast for De Radikale, hvis der skal indgås en politisk aftale, og Mette Frederiksen (S) skal være statsminister. Den radikale Morten Østergaard vil have mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det afviser Socialdemokratiet. Også på andre områder af beskæftigelsespolitikken er S og støttepartierne uenige.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier

Mette Frederiksen er blevet beskyldt for at gå til valg på at gøre Danmark fattigere. Det er Socialdemokratiets økonomiske plan, der ifølge Berlingske svækker arbejdsudbuddet med mellem 10.000 personer, og det giver hug fra de borgerlige partier. Også fra De Radikale, der på den økonomiske politik er borgerlig, men på en lang række andre områder er tættere på S, Enhedslisten og SF.

For at øge arbejdsudbuddet foreslår De Radikale foreslår at ændre beløbsordningen. I dag skal en udlænding tjene godt 425.000 kroner om året for at tage ophold i Danmark. Det vil Radikale have sat ned med ca. 100.000 kroner. Dermed vil arbejdsudbuddet øges med de 10.000, der mangler i Socialdemokratiets plan, mener partiet. Det afviser S, der i stedet vil satse på uddannelse og efteruddannelse til virksomhederne for at øge produktiviteten i stedet for at fylde på med mere udenlandsk arbejdskraft.

Styrkeforholdet til Radikales fordel

De Radikale står stærkt i forhandlingerne med den største fremgang ved valget af alle partier i Folketinget. På trods af, at Socialdemokratiet har tre gange så mange folketingsmedlemmer, betyder det noget for styrkeforholdet, at Radikale gik frem med otte mandater, mens Socialdemokratiet gik tilbage med et enkelt. Samtidig giver Lars Løkke Rasmussens (V) fortsatte invitation til et samarbejde over midten rygstød til Morten Østergaard.

Den fordel vil De Radikale bruge til at presse på for det, der står øverst på deres liste, nemlig at en ny regering skal etableres på “et ansvarligt økonomisk grundlag”, og det vil i store træk sige den økonomiske politik, som den tidligere VLAK regering førte på bl.a. skatteområdet.

Uenighed om pension

De Radikales krav om, at arbejdsudbuddet skal øges, er også baggrunden for modstanden mod Socialdemokratiets forslag om tidligere folkepension til nedslidte. Ifølge Finansministeriet  vil omkring 4.000 beskæftigede (fuld tid eller deltid) kunne gå på tidligere folkepension for de tre milliarder kroner, Socialdemokratiet vil afsætte til formålet.

Radikale kræver her, at for hver person, der går tidligt på folkepension, skal en anden ældre arbejde længere. Det kan lyde uretfærdigt, men faktisk har der de seneste år været en støt stigning i ældre, der arbejder længere.

Morten Østergaard har allerede til anden side indgået en politisk aftale om en seniorpension til nedslidte, der skal erstatte den meget lidt brugte seniorførtidspension. Hvor Socialdemokratiets tidligere folkepension skal være en rettighed, skal borgere fortsat visiteres til den seniorpension, som De Radikale, Dansk Folkeparti og VLAK-regeringen fremlagde i begyndelsen af maj.

Efter valget er der fortsat flertal for seniorpensionen, som fungerende finansminister Kristian Jensen jublede over på Twitter i går.

Det bliver en ny regering, der skal fremlægge den afgåede regerings forslag.

Ifølge Morten Østergaard er manglen på arbejdskraft den største trussel dansk økonomi.

“Hvis man vil kombinere lavere pensionsalder til udvalgte grupper og nej til mere udenlandsk arbejdskraft med at støtte et paradigmeskift, som vil sende arbejdende flygtninge ud af landet, så ender man jo med at gøre et stort problem større, frem for at finde en løsning,” sagde han til Berlingske under valgkampen.

Økonomi først

SF og Enhedslisten har i valgkampen advaret mod, at den radikale økonomiske politik kan true et nyt flertal. Der er da heller ingen tvivl om, at den økonomiske politik ligger højst på De Radikales dagsorden. Også højere end udlændingepolitikken, som også har været en del af valgkampagnen.

“Det bliver heller ikke sådan, at vi bare kan sige, at hvis vi nu får nogle kvoteflygtninge, så pyt med økonomien,” sagde Morten Østergaard til Børsen under valgkampen.

Dermed ryger kravet om at fjerne kontanthjælpsloftet også længere ned på listen. Det var blandt Pia Olsen Dyhrs (SF) tre krav til Mette Frederiksen, da hun i dag gik til forhandling.

Radikale og Enhedslisten vil have afskaffet integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel. De er sammen med SF enige om, at der skal gøres op med det, de kalder fattigdomsydelserne. Det er især børnene i lavindkomstfamilierne, der bekymrer politikerne.

Socialdemokratiet har på forhånd varslet, at der skal nedsættes en ydelseskommission, der især skal se på børnenes forhold i de familier, der får de laveste ydelser.

Fakta om frem- og tilbagegang ved folketingsvalget

  • Det Radikale Venstre gik frem med otte mandater til i alt 16
  • SF gik frem med syv mandater til i alt 14
  • Socialdemokratiet gik frem med et mandat til i alt 48
  • Enhedslisten er gået tilbage med et mandat til i alt 13