16 kommuner har skåret 0,5 procent eller mere af ledigheden på bare et år

Del artiklen:
Det er især kommuner med store sociale problemer, som har fået markant færre ledige det seneste år. Samtidig falder ledigheden nu også markant i Odense, Aalborg og Esbjerg, mens Aarhus og København hænger fast i høj ledighed. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Denne artikel kan deles frit på sociale medier fra vores nye gratissite NB-Nyt

I 16 af landets 98 kommuner er ledigheden faldet med 0,5 procent eller mere på bare et år fra april 2018 til april i år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det mest bemærkelsesværdige er, at kommuner med store sociale problemer som Ishøj, Lolland og Langeland leder feltet af kommuner med store fald i ledigheden sammen med de små ø-kommuner.

Blandt de store kommuner lykkes det Aalborg, Odense og Esbjerg at skære solidt i ledigheden, mens Aarhus og København har henholdsvis uændret ledighed og en svag vækst.