Seks år efter indførsel af ressourceforløb endte over 80 procent på varig forsørgelse efter ressourceforløb. Meningen var, at de skulle udvikle deres arbejdsevne. Se tallene for din kommune her

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Da ressourceforløbene blev indført i 2012, skete det blandt andet på baggrund af, at udgifterne til varig forsørgelse på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse var steget til over ni milliarder over det forventede. Med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013, skulle ressourceforløbet få flere i arbejde i ordinære timer med løn, og færre skulle på varig forsørgelse. I dag er antallet på varig forsørgelse steget.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) var der i 2012 i alt 313.000 borgere på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. I 2018 var antallet steget til 336.000.

I 2018 havde over halvdelen af dem, der afsluttede et ressourceforløb, ikke kunnet udvikle arbejdsevnen. De fik den førtidspension, de måske skulle have haft før arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, og hvad der ellers følger med ressourceforløb.

56 procent kom på førtidspenssion, og godt 25 procent var en måned efter afslutningen af ressourceforløb i fleksjob eller på ledighedsydelse. Kun fire procent kom i arbejde.

Forskellen på kommunerne er stor. I Køge og Ballerup kommuner kom cirka 76 procent på førtidspension efter ressourceforløb. I Billund kun 20 procent og i Holstebro knap 40 procent. Antallet i ressourceforløb svinger dog meget i kommunerne, så det er på det grundlag meget usikkert at lave en direkte sammenligning.

Tilføjet: Afsnit to og tre. Afsnit fire er skrevet om. 26.5.2019/hsk