Minister ændrer benchmark, men får stadig kritik fra beskæftigelseschef

Del artiklen:
(Arkiv) Mere tillid til borgerne. Det ønsker beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune Jørgen Skovhus Haunstrup, af den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). (Foto: VIA UNiversity College)

Kritik af benchmark har fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at tælle ressourceforløb og ledighedsydelse med i ny rangordning af kommunerne. Men tallene er stadig misvisende, siger beskæftigelseschef i Silkeborg. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Beskæftigelsesministeriet har efter kritik taget personer på ressourceforløb og ledighedsydelse med i dagens rangordning af kommunerne ift. deres evne til at få ledige i beskæftigelse. Ledighedsydelse gives til arbejdsløse, der er godkendt til fleksjob. Men personer på førtidspension er fortsat ikke med i optællingen, og så kan man ifølge Silkeborgs beskæftigelseschef ikke bruge benchmarket til meget.

 “Det er et lille skridt i den rigtige retning, at ressourceforløb og ledighedsydelse er med, men det er stadig næsten halvdelen af dem, der er på offentlig forsørgelse, der ikke er med i rangordningen,” siger beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup til NB-Beskæftigelse.

 Troels Lund Poulsen siger i en pressemeddelelse:

 “Der har været en del debat om ranglisten siden lanceringen, og jeg synes, det giver mening at tage ressourceforløb og ledighedsydelse med, og derfor vil de være inkluderet fremover. Det giver den enkelte kommune et endnu mere præcist billede af, hvor god den er til at give den rette indsats og få folk væk fra offentlig forsørgelse.”

 “Det ændrer ikke ved, at jeg fortsat ikke mener, at kommunerne skal måles på at have færre på førtidspension og fleksjob. Syge borgere, der ikke kan arbejde, skal naturligvis have en førtidspension, og det er kun positivt, at kommunerne finder fleksjob til borgere med nedsat arbejdsevne.”

 Men kritikerne af rangordningen ønsker ikke nødvendigvis at få færre på førtidspension og fleksjob. Deres pointe er, at kommunerne kan få bedre resultater, hvis de flytter mange ledige til førtidspension.

 “Rangordningen skaber stadigvæk incitament til at parkere folk på førtidspension. Det er alt andet lige nemmere at sende udsatte ledige på førtidspension end at få dem ind på arbejdsmarkedet. Dem, der ligger godt i benchmarket, har også historisk tilkendt mange førtidspensioner,” siger Jørgen Skovhus Haunstrup

 Silkeborg er rykket ni pladser op

Silkeborg Kommune ligger i benchmarket som nummer 87, hvor kommunen ved sidste rangordning i november lå som nummer 96. I en analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, hvor også førtidspension var med med, lå Silkeborg som nummer 16 af landets ialt 98 kommuner.

“Personligt tænker jeg, at det her er en måling blandt alle mulige andre,” siger Jørgen Skovhus Haunstrup. “Vi kommer til at holde fast i, at det er det samlede billede, der tæller.” Og her ligger Silkeborg over gennemsnittet ift. at få ledige ud af offentlig forsørgelse, som kommunen også gjorde i VIVE’s analyse. Se grafik i bunden af artiklen.

Det bekymrer ikke beskæftigelseschefen, at beskæftigelsesministeren fra 1. januar 2020 får mulighed for at lave sanktioner over for kommuner, der ifølge benchmarket ikke præsterer godt nok.

“Vi inviterede ministeren på besøg efter den sidste måling for at drøfte det her med ham. Derfor vil vi også gerne kvittere for de ændringer, han har lavet. Han gjorde det klart, at der ikke kommer sanktioner alene på baggrund af de her målinger, og vi er sikre på, at vi kan anskueliggøre, hvordan det hænger sammen her,” siger Jørgen Skovhus Haunstrup.

Se artikel om sanktioner i ny lovgivning her

Borgere på overførselsindkomst i Silkeborg, inkl. førtidspension

I oversigten nedenfor kan man se, at Silkeborg havde færre på overførselsindkomst end landsgennemsnittet i både 2017 og 2018 – inkl. førtidspension. Det er udviklingen i disse tal, kommunen bruger som pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen, både administrativt og politisk.

Beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup skriver til NB-Beskæftigelse:

“De røde linjer viser niveauet i Silkeborg, og de blå viser landsgennemsnittet omregnet til Silkeborg – altså det antal offentligt forsørgede, som vi ville have i Silkeborg, hvis vi havde samme niveau som landsgennemsnittet. De tykkeste linjer viser 2019, og det senest opgjorte niveau (februar) viser, at vi har 8.099 på offentlig forsørgelse, mens vi ville have haft 8.676 årspersoner på offentlig forsørgelse, hvis vi lå på landsgennemsnittet. Det svarer til, at vi har 577 årspersoner mindre på offentlig forsørgelse, end hvis vi lå på landsgennemsnittet.”

“Følgende typer forsørgelsesydelser er ikke medtaget i opgørelsen:

  • Folkepension og efterløn, da det ikke er et mål i beskæftigelsesindsatsen at forebygge tilgang til disse ydelsestyper
  • SU, da det er en målsætning for beskæftigelsesindsatsen at bringe ledige (særligt de unge) i kompetencegivende uddannelse
  • Fleksjob er ikke medtaget i opgørelsen, da borgere i fleksjob er delvist selvforsørgende”

 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her