Kommuner risikerer budgetoverskridelser pga. senere folkepension

(Arkiv) Senere folkepension gælder også for førtidspensionister. Det koster 1,3 milliarder i 2019, som er afsat i økonomiaftale mellem KL og regeringen. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Ritzau Scanpix)

Folkepensionsalderen stiger, – også for førtidspensionister. Kommuner, der ikke har indregnet stigningen i budgettet, kan få sig en grim overraskelse. På landsplan koster den senere førtidspension 0,8 milliarder kroner i 2019.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Hvis økonomidirektøren i kommunen pludselig står i døren til beskæftigelseschefens kontor og klager over, at der er sat for lidt penge af til udgifter til førtidspensionister i 2019, så er der en god forklaring.

Den 1. januar blev folkepensionsalderen sat op med et halvt år, til 65½. Det betyder, at førtidspensionister, der fylder 65 i første halvår af 2019, får førtidspension et halvt år længere end tidligere, og det koster i de kommunale udgifter.

I alt 1,3 milliarder kroner ekstra er der afsat i økonomiaftalen for 2019 mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen til førtidspensionister. Det vurderes, at de  0,8 milliarder skal bruges til førtidspensionister mellem 65 og 65½ år. Ifølge Danmarks Statistik har kommunerne dog afsat næsten 850 millioner mindre i budgetterne, end der er afsat i økonomiaftalen – alså stort set det samme beløb, som i økonomiaftalen er afsat til de 65-65½ årige.

Forskellen i budgettering kan skyldes, at KL og Finansministeriet har overvurderet antallet af 65-65½ årige, eller at flere af kommunerne ikke har budgetteret med det stigende antal ældre førtidspensionister.

“De foreløbige regnskaber for 2018 viser et samlet forbrug til førtidspensionister på 22,3 mia. kr., og der er i økonomiaftalen for 2019 skønnet udgifter for 23,6 mia. kr. Kommunerne budgetterer dog kun med udgifter for 22,7 mia. kr. i 2019. Vi ser altså ikke en forventet udgiftsstigning i det omfang, som vi havde skønnet. I sidste ende er det selvfølgelig en lokal vurdering, hvor budgetterne skal ligge, men de kan også være udtryk for, at man har undervurderet de økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen,” siger konsulent i KL’s økonomiske sekretariat Steffen Mølgaard Jensen.

I alt omkring 2.000 borgere over 65 år modtog i februar og marts førtidspension i stedet for den folkepension, de ville have fået, hvis de var blevet 65 år i 2018.

Folkepensionsalderen blev hæves med et halvt år 1. janaur 2019 og når op på 67 år i 2022.