Mediekommentar: Tal i ny analyse om nedslidning bruges politisk

(Arkiv) Rengøringsassistenter er bladt de grupper, der selv vurderer, at de er nedslidt. Her er det en rengøringsassistent, der også fylder depoter op på et hotel. (Foto: Søren Bidstrup/ Ritzau Scanpix)

Mediekommentar: Mens Jyllandsposten bruger en ny analyse til at vise, at Socialdemokratiets forslag om tidligere pension er helt hen i vejret, så bruger Fagbladet 3F selvsamme analyse til at vise, at tusindvis er så nedslidte, at de må forlade arbejdsmarkedet før tid. Begge ting er rigtige, men tjener hver sin dagsorden.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Journalisterne og medierne vil sige, at det handler om ‘vinkling’ af historien, men det handler ofte også om en politisk dagsorden: Hvilke tal, medierne vælger at bringe. I dagens eksempel handler det om nedslidning.

I en ny analyse fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv er knap 12.000 i et repræsentativt udsnit af aktive på arbejdsmarkedet blevet spurgt, om de selv vurderer, at de er nedslidte.

Jyllandsposten har valgt at bringe tal fra undersøgelsen, der understøtter en artikel om, at Socialdemokratiet med sit pensionsudspil støtter de forkerte, når de vil bruge tre milliarder kroner på, at “op mod 20 procent af en årgang kan gå på pension to år før den gældende pensionsalder.” Avisen skriver videre, at “kun 5 pct. af de 62-64-årige lønmodtagere, som forslaget i første omgang er rettet mod, selv vurderer, at deres arbejdsevne er halveret eller værre.”

Jyllandsposten ser alene på de 62-64 årige. Udvider man gruppen med to år til de 60-64 årige er gennemsnitstallet syv procent i stedet for fem. Det er to procentpoint højere, men det dækker selvfølgelig ikke den gruppe, “som forslaget i første omgang er rette mod,” og som Jyllandsposten har valgt at tage udgangspunkt i.

Andre tal til andre dagsordner

Fagbladet 3F fokuserer på deres egne medlemmer, og under overskriften “Tusindvis af arbejdere føler sig nedslidte”, skriver fagbladet, at hver tiende inden for en række job kun har halvdelen eller slet ingen arbejdsevne tilbage.

Af den grafik, som fagbladet har lavet til at illustrere tallene, fremgår det, at de fleste af de ti grupper, der føler sig mest nedslidt, er folk, som 3F organiserer.  Artiklen fortsætter under artiklen.

Lige efter disse ti grupper følger gartnere og landmænd, produktionsmedarbejdere, montører, tømrere og snedkere og smede. Altså en blandet skare af faglærte og ufaglærte grupper, hvor måske halvdelen hører hjemme i 3F.  Blandt disse siger otte procent i undersøgelsen, at de har halvdelen eller mindre end halvdelen tilbage af arbejdsevnen.

Men tallene er ikke forkerte; det er de tal, der ligger i top ti i analysen, når de grupper er taget fra, hvor for få har svaret til, at tallene er sikre.

3F bruger tallene til at kræve, at der skal gøres noget ved arbejdsmiljøet for forbundets medlemmer. Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F Ulla Sørensen siger til Fagbladet 3F:

“3F’erne slider og slæber, og det er skræmmende, at så mange af de medvirkende i undersøgelsen fra NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er med til at lave undersøgelsen, red.) oplever, at de har en stærkt begrænset – eller slet ingen – arbejdsevne, fra de er 50 år og opefter. Det håber og forventer jeg, at politikerne på Christiansborg husker på, når de i disse dage forhandler en aftale om den fremtidige arbejdsmiljøindsats på plads. Man skal kunne gå på arbejde uden at blive slidt ned af sit job,” siger hun.

NB-Beskæftigelses valg

Også NB-Beskæftigelse har valgt ud, som man kan læse i denne artikel. Vi fokuserer på aldersgrupperne og i første omgang på den gruppe, der stikker ud med det største tal for nedslidning, nemlig de 50-59 årige, der har “tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende”. Her svarer 15 procent, at deres arbejdsevne er halveret eller mindre endnu.

I artiklen bruger vi tallene til at se på grupper med nedslidning af arbejdet. Her er det de 60-64 årige med stående, gående eller tungt arbejde, der har den største andel af nedslidte. Når man sammenligner tallene med antal tildelte førtidspensioner, kan man dog se, at tilgangen til førtidspension fordeler sig nogenlunde ens mellem 50-54 årige, 55-59 årige og 60-64 årige.

Det, vi har valgt fra, er gennemsnitstal for alle, og derfor er gruppen med ‘stillesiddende arbejde’ ikke med i NB-Beskæftigelses gennemgang.

Vi konkluderer ikke i artiklen, men en nærliggende konklusion kunne være, at hverken Socialdemokratiets forslag om at sende nedslidte tre år tidligere på pension, eller Venstres ønske om at udvide adgangen til seniorførtidspension fem år før folkepensionen, løser problemet for de nedslidte. Noget tyder på, at den er alvorlig, allerede før folk bliver 60.

Læseren må selv vurdere, om det også er politisk.