15 procent af de 50-59 årige med tungt fysisk arbejde er truet af nedslidning

(Arkiv) Politikerne diskuterer tidlig pension til nedslidte. Men mange bliver nedslidt, før de fylder 60. (Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix)

Mens debatten om tidligere pension til de nedslidte er i fuld gang, viser nye tal fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, at det er blandt de 50-59 årige med tungt og fysisk hårdt arbejde, at riskoen for nedslidning er størst. Hele 15 procent af dem kan have ti gange så stor risiko for at komme på førtidspension.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-beskæftigelse.dk

Mens Socialdemokratiet foreslår, at nedslidte skal kunne gå tre år tidligere på pension, og Venstre vil holde fast i seniorførtidspensionen, der kan bevilges fem år før folkepensionen, – så er det en betydeligt yngre gruppe, der selv vurderer, at de er i alvorlig risiko for nedslidning. 15 procent af de 50-59 årige med tungt fysisk arbejde mener, de har halvdelen eller mindre tilbage af deres arbejdsevne.

“Vi ved fra en tidligere stor finsk undersøgelse, at personer i Finland med så nedsat arbejdsevne har ti gange forhøjet risiko for at komme på førtidspension,” fortæller Lars L. Andersen, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og som har stået for forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

Det er en stor finsk undersøgelse fra 2018, Lars L. Andersen henviser til. Selvom der er forskel på reglerne for førtidspension i Finland og Danmark, mener han godt, man kan bruge undersøgelsen til at sige, at en lav selvvurderet arbejdsevne øger risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet. 2018 tal for nytilgang på førtidspension bekræfter, at det er i aldersgruppen 50-59, tilgangen er størst. Det kan man som man kan se længere nede i artiklen.

I undersøgelsen SeniorArbejdsliv svarer 12.000 på et spørgeskema om, hvor stor en arbejdsevne, de har tilbage. Deltagerne er udvalgt, så de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Som man kan se af tabellen, er det den i nederste kategori ‘tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende’, hvor 15 procent af de 50-59 årige mener, at de har halvdelen eller mindre af deres arbejdsevne tilbage. Otte procent, der har ‘stående og gående arbejde med en del løfte og bærearbejde’, vurderer også, at de er i risiko for nedslidning, mens kun fem procent med ‘stående og gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse’ er i risikozonen.

Blandt 60-64 årige falder andelen i gruppen med tungt fysisk arbejde, der er i risikozonen for at blive nedslidt til otte procent, mens 10 procent af dem, der har stående eller gående arbejde med løfte- eller bærearbejde mener, de har en lille del af arbejdsevnen tilbage. Det er en stigning på to procentpoint. Det er der en god forklaring på, siger professor Lars L. Andersen.

Mange er falder fra inden 60 år

“Der er allerede sket en selektion inden de 60 år, hvor det i tallene her ser værre ud for de 50-59 årige,” siger professoren. Han forklarer, at når andelen af nedslidte med tungt fysisk arbejde falder fra 15 til ti procent fra 50-59 til 60-64, så skyldes det, at en del falder fra, inden de bliver 60.

“Der er et kendt fænomen, at man på et tidspunkt kan se, at kurven knækker, og tallene viser, at folk, der stadig er i arbejde, får det bedre. Man kalder det en healthy-worker-effect, (en sund-arbejder-effekt, red.). Det viser, at der under tallene er en selektion, og der er nogle, der er faldet fra.”

Hvis man sammenligner de øverste tal i de to tabeller, kan man se, at stående og gående arbejde i sig selv betyder, at arbejdsevnen med alderen bliver mindre.

“Hvis man har smerter er det sværere at lave noget fysisk, end det er, når man sidder ned,” siger Lars L. Andersen.

Flest 50-59 årige får tildelt førtidspension

En oversigt over tilgangen til førtidspension i 2018 bekræfter, at der tildeles flest førtidspensioner til de 50-59 årige. Knap 5.000 fik førtidspension, før de fyldte 60. Blandt de 60-64 årige fik knap 2.500 førtidspension. Hvis man fordeler tallene med 5-års interval, er der næsten lige mange, der får førtidspension fra 50-54, fra 55-59 og fra 60-64.

Det skal understreges, at der ikke kun er fysisk nedslidte, der får førtidspension, så man kan ikke koble direkte fra undersøgelsen af nedslidning til tildeling af førtidspensioner.

Rettelse: Efter udgivelse har vi i slutningen af indledningen har vi fjernet en henvisning til en ‘forsker’, ligesom vi i tredie afsnit har indsat ‘fra Finland’. Det skyldes, at professor Lars L. Andersen ønsker at understrege, at det ikke er givet, at man kan overføre den finske undersøgelse direkte til danske forhold. 27.3. kl. 10:15.