Fakta: NB-Økonomis benchmarkindex for jobcentre

Aabenraa ligger i top i resultater for alle Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmark af jobcentrenes indsats, målt på især unge-indsats og integration. Her er det unge, der deltagere i kommunens cykelprojekt Unge på Toppen. (Foto: Rune Højer)

Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed har målt de danske kommuner på ialt ni områder. NB-beskæftigelse har udvalgt de fem benchmark, som handler om jobcentrenes indsats. Se, hvilke kommuner, som igen og igen har snuppet topplaceringer, og hvilke som igen har fået bundplaceringer.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Aabenraa ligger i top i resultater for alle Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmark af jobcentrenes indsats, målt på især unge-indsats og integration. Derefter følger de nordvestjyske byer Struer, Lemvig og Holstebro. I bunden ligger Samsø, Langeland, Rødovre og Odsherred.

I oversigten kan du se, hvordan de enkelte kommuner har klaret sig ift. at få unge i uddannelse, at få psykisk syge unge i beskæftigelse, og hvor gode kommunerne er til at løfte de unge, der er i restgruppen. Også flygtninges deltagelse i danskundervisning hører under jobcentrene. Vi har derudover taget sygefravær med blandt de af kommunens ansatte, som Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed har målt på.

Hvis du læser på en stor skærm, kan du scrolle til venstre for at se alle resultater.

Bemærk, at nedenstående er en vægtet gennemgang af resultaterne, og at der er en vis statistisk usikkerhed, som du kan læse nærmere om i afsnittet “sådan har vi gjort” under skemaet.

Sådan har vi gjort:

NB-Økonomis Benchmarkindikator samler kommunernes placering i samtlige ni benchmark fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed. De ni benchmark dækker fem hovedområder.

Her er udvalgt de fem, som vedrører Jobcentre.

Indikatoren giver et billede af, hvordan kommunen har klaret sig på tværs af de fem benchmark. Pointene er udregnet ved, at kommunerne er ranket efter bedste placering og nedefter. Den bedste kommuner har herefter fået 98 point, nummer to 97 osv. Hvis to kommuner har fået samme benchmarkindeks, så deler de en pointplacering.

I de benchmark, hvor der ikke er tal for alle kommuner gives der stadig 98 point il bedste og så fremdeles. Det betyder, at dårligste kommune i benchmark uden tal for alle kommuner får en højere karakter end 1. I benchmark om forebyggende indlæggelser manglede der data for 27 kommuner, og den dårligste kommune fik derfor 28 point.

Ovenstående betyder, at gennemsnittet af point for alle kommuner i alle benchmark er cirka 50.

Bemærk, at kommunerne alene får point for deres placering, og dermed tager metoden ikke højde for om forskellene i en given benchmark er store eller små mellem nummer 1 og nummer 98, ligesom de ni benchmark ikke er vægtet. Alle benchmark har dermed samme vægt.

Totalscoren er gennemsnit af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

Hvis to eller flere kommuner har samme resultat i en benchmark, har de delt placeringen og alle fået point efter placeringen.

Vedrørende den statistiske usikkerhed anfører benchmarkenheden, “at benchmarkingindikatoren er et estimeret tal, der er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Det betyder, at der ikke skal tolkes for håndfast på den præcise placering af kommunerne. Ved rangering af kommunerne er de derfor inddelt i kvintiler, således at der kun skelnes mellem kommuner, som ligger i den bedste femtedel, næstebedste femtedel og så videre. Dog vises på baggrund af benchmarkingindikatoren også top 10 og bund 10.”

Bemærk i forhold til de enkelte benchmark:

For uddannelse er benchmark for andelen af elever, som tager en erhvervsuddannelse udeladt, da tallene for andelen af unge, der henholdsvis går i gang med og fuldfører en uddannelse giver et mere retvisende billede af kommunens indsatsFor fravær ved danskundervisning var der ingen data for 1 kommune, og dårligste pointscore var derfor 2.

I analysen om psykisk syge 18-29 årige manglede data for to kommuner, og laveste score var her 3.

Totalscoren er gennemsnit af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som de var med i.

Se gennemsnit af alle ni områder, som Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed har målt de danske kommuner på her.