Uklarhed om reglerne for seniorførtidspension i både folketinget, kommuner og Ankestyrelse

Mens Folketingets partier diskuterer pension til de nedslidte, må man konstatere, at reglerne for seniorførtidspension er for uklare for både kommuner, folketingspolitikere og Ankestyrelsen. (Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix)

Mens politikerne diskuterer forskellige muligheder for pension til nedslidte, må man konstatere, at de regler, der allerede findes, er for uklare for både kommuner og Ankestyrelse. Det viser NB-Beskæftigelses afdækning.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

I NB-Beskæftigelses afdækning af seniorførtidspension er det blevet tydeligt, at reglerne for at få tildelt pensionen ikke fungerer. I sidste uge slog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fast, at et fleksjob på få timer ikke er nok til at give afslag på førtidspension. Det havde både Tønder Kommune og Ankestyrelsen ellers gjort. Den sag genoptog Ankestyrelsen efter kritik i NB-Beskæftigelse, og tre dage senere kom ministeren med præciseringen i et svar til Folketinget.

Det har i lang tid været klart, at seniorførtidspensionen ikke virkede efter hensigten. Meningen var, at nedslidte, der kom direkte fra arbejdsmarkedet, hurtigere skulle kunne få en pension på op til 19.000 kroner for enlige og 16.000 kroner for gifte og samlevende. Kun en femtedel af de forventede 7.400 fik i løbet af de første fem år tildelt ydelsen, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. I alt 1.441 personer.

Se tallene fordelt på kommuner her.

10 procent af dem, der søgte om seniorførtidspension fra 2014 til 2018 fik afslag, i alt 156. Langt de fleste af afslagene er blevet anket til Ankestyrelsen, der frem til 22. februar i år havde afgjort 145 sager. En femtedel af sagerne – 31 – blev ændret eller ophævet, viser en opgørelse fra Ankestyrelsen.

I sidste uge kunne vi fortælle, at Ankestyrelsen har genoptaget en af de sager, hvor styrelsen har givet kommunen ret, fordi styrelsen nu erkender, at den blev afgjort på et grundlag der “ikke er i overensstemmelse med reglerne om seniorførtidspension,” som det hed i en mail til NB-Beskæftigelse.

Blandet sammen med førtids- og fleksjobreform

Både politiske ordførere og andre kommuner end Tønder har ligesom Ankestyrelsen haft svært ved at få overblik over reglerne. Det skyldes blandet andet, at den store reform om førtidspension og fleksjob blev sat i værk før seniorførtidspensionen.

Seniorførtidspensionen blev aftalt i et politisk forlig om en tilbagetrækningsreform i 2011, men inden seniorførtidspensionen trådte i kraft i 2014, havde en anden forligsgruppe i 2012 aftalt en stor reform om førtidspension og fleksjob. Den trådte i kraft i 2013, altså et år før seniorførtidspensionen.

Med førtidspensions- og fleksjobreformen skulle alle potentielle førtidspensionister igennem et ressourceforløb for at få afgjort, om de i stedet for førtidspension kunne tage et fleksjob på få timer. Det er der, seniorførtidspensionen drukner.

Det viste sig i blandt andet i Silkeborg Kommune, hvor jobcentret oplevede, at nedslidte, der har været sygemeldt, ofte ønsker at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor bliver de først sendt i arbejdsprøvning til et fleksjob. Når det senere viser sig, at det har de ikke helbred til eller tilstanden forværres, så indstilles de til førtidspension og ikke til seniorførtidspension.

Silkeborg Kommune hører til de 15 kommuner, der i slutningen af 2018 fik brev fra beskæftigelsesministeren om et alt for lille antal tildelte seniorførtidspensioner. Det fik jobcentret til at lave en undersøgelse blandt ældre førtidspensionister, og de fandt 27, der kunne have været berettiget til seniorførtidspension. Det var 4-5 gange så mange som de seks, der havde fået den.

Den store stigning i antallet af førtidspensionister mellem 60 og 64 år peger også i retning af, at nogle af dem skulle have haft seniorførtidspension i stedet.

Forvirring blandt politikerne

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sendte i december informationsmateriale ud til kommunerne for at få flere på seniorførtidspension, og omkring samme tid bad han også om en forklaring fra de kommuner, som havde tildelt ingen eller ganske få seniorførtidspensioner.

Men måske handler det ikke om informationsniveauet, men om regelforvirring. I hvert fald måtte Troels Lund Poulsen jo i sidste uge slå fast, at kommuner – og Ankestyrelsen – ikke kan afvise seniorførtidspension med henvisning til fleksjob på få timer, dvs. typisk under ti timer. Det var det, der var sket i sagen fra Tønder, som Ankestyrelsen har genoptaget.

På Christiansborg har det også været den gængse opfattelse, at seniorførtidspensionen var underlagt reglerne for førtidspension og fleksjob. Seniorførtidspensionen indgår i Lov om social pension under punktet førtidspension.

I oktober sidste år sagde Bent Bøgsted (DF) til NB-Beskæftigelse:

“Vi vil gerne skille det ud fra den almindelige førtidspension. Det var jo meningen med ordningen, at hvis man kunne godtgøre, at man var nedslidt, skulle man kunne få en seniorførtidspension hurtigt. Men den tidligere regering lagde den under de samme regler som førtidspension og fleksjob, og så er det svært at blive godkendt, fordi man skal igennem en del afklaringer.”

Dansk Folkeparti var med i forliget om en tilbagetrækningsreform, der fastlagde seniorførtidspensionen i 2011, men ikke med i aftalen om førtidspension og fleksjob i 2012.

Også Enhedslistens Finn Sørensen mente i oktober, at reglerne om seniorførtidspension var underlagt reformen om førtidspension og fleksjob. Han bebrejdede dengang Dansk Folkeparti for ikke at have været opmærksom på, at seniorførtidpensionen blev udhulet af den nye reform.

“Bent Bøgsted burde også have forudset det”, siger Finn Sørensen. “For før tilbagetrækningsreformen fremlagde hans beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) et forslag om førtidspensionen, som i al væsentlighed var det, Mette Frederiksen gennemførte. Så allerede, da tilbagetrækningsreformen blev gennemført, vidste man godt, at der var et forslag på vej om førtidspension.”

En afklaring hjulpet på vej af valgkamp

Nu er det valgår, og Socialdemokratiet har som bekendt foreslået en løsning for de nedslidte, der indebærer, at de går tidligere på folkepension end resten af befolkningen, mens Venstre taler om forbedringer af seniorførtidspensionen. Dansk Folkeparti ønsker sig en særskilt lov om seniorførtidspension, så der ikke længere er tvivl om reglerne.

I disse uger forhandles både seniorførtidspensionen og en præcisering af reglerne om førtidspension og fleksjob. Begge dele foregår i Beskæftigelsesministeriet, og pension til de nedslidte er så højt oppe på den politiske dagsorden, at både Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) deltager i forhandlingerne om seniorførtidspension sammen med de politiske ordførere fra partierne.

Læs NB-Beskæftigelses kommentar om den politiske vigtighed af det her.

Læs også om Paul Sønnichsens sag i Tønder Kommune, der nu er genoptaget i Ankestyrelsen.