Gigtforeningen vil have 12 måneders afklaringsgaranti i jobafklaring og ressourceforløb

Efter sygdom skal borgere kunne blive afklaret til job eller (senior)førtidspension inden for 12 måneder, mener Gigtforeningen., hvor Mette Bryde Lind er administrerende direktør. (Foto: Gigtforeningen)

Gigtforeningen kræver en afklaringsgaranti på 12 måneder efter ophør af sygedagpenge. “Jeg kan ikke forstå, at man skal være tre år, fem år, syv år om at finde ud af, om folk skal arbejde i otte, tolv eller 15 timer i et fleksjob. Det er fuldstændig grotesk,” siger direktør for Gigtforeningen, Mette Bryde Lind. 

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det skal være slut med de lange forløb og mange arbejdsprøvninger. Gigtforeningen foreslår en afklaringsgaranti på højst 12 måneder, så det hurtigere kan afklares, om hvor meget den enkelte kan arbejde, for eksempel i et fleksjob. Afklaringsgarantien skal gælde for både jobafklaring og ressourceforløb, mener Mette Bryde Lind, administrerende direktør i Gigtforeningen.

“Start med otte eller tolv timer. Sæt dem i gang og revider det undervejs. Det kan være, det viser sig, at personen ikke kan så meget eller kan mere, men så har vedkommende i det mindste bevaret sine kompetencer,” siger Gigtforeningens direktør.

I november 2018 havde over halvdelen af deltagerne i jobafklaring været i forløbet i over 12 måneder. Det var godt 10.000 ud af knap 19.000. Som det fremgår af tabellen nedenfor, havde næsten 2.000 personer havde været i jobafklaring i mere end tre år. Jobafklaring er det forløb, der følger umiddelbart efter ophør af sygedagpenge.

Artiklen fortsætter under skemaerne.

Knap 10 procent fortsætter i ressourceforløb efter jobafklaring. Her havde næsten tre ud af fire været i forløbet i over et år, En fjerdedel havde i november 2018 været i ressourceforløb i over tre år.


Snubletråde på jobcentrene

Det er ifølge Gigtforeningen uhensigtsmæssige arbejdsgange og forsinkelser i jobcentrene, der gør, at det tager så lang tid at afklare, hvor meget en borger kan arbejde i et fleksjob, hvis der ikke skal gives førtidspension eller seniorførtidspension.

Gigtforeningens telefonrådgivning taler hver uge med mennesker, der føler sig klemt i kommunens sagsbehandling. Rådgivningen har forsøgt at lave et overblik over noget af det, der ifølge telefonsamtalerne går galt i kommunerne, når sagerne trækker ud.

  • De faktuelle oplysninger i sagerne bliver ikke brugt. Det kan være lægeerklæringer eller oplysninger fra borgeren, som jobcentret ikke tror på.
  • Borgerne føler sig ikke vejledt. Ofte bliver muligheder som fleksjob og seniorførtidspension slet ikke nævnt.
  • Arbejdsprøvningen tager ikke altid de skånehensyn, der er behov for, når det drejer sig om gigtpatienter. At der ikke må være tunge løft eller vrid, og så skal der en ny arbejdsprøvning til.
  • Der kan gå måneder, hvor der ikke sker noget. Hvor borgeren venter på svar eller på en ny arbejdsprøvning eller praktik.

Tilsammen betyder det længere forløb, mere ventetid, og at gigtpatienterne bliver dårligere. De fleste gigtformer udvikler sig negativt over tid, og de er påvirkelige af stress.

Usikkerhed på lavt forsørgelsesgrundlag

“Seniorførtidspension er næsten ikke-eksisterende,” uddyber Mette Bryde Lind. “Vores patienter er jo helt oplagte til den. De har været mange år på arbejdsmarkedet og kan ikke arbejde mere. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke tager rådgivningsforpligtelsen meget mere alvorligt, så jobcentret stiller alle beskæftigelseslovgivningens muligheder til rådighed for virksomheder og borgere.”

Ideelt set ville Gigtforeningen gerne have flere fastholdelsesfleksjob, så mennesker med gigt kunne blive på den samme arbejdsplads under andre vilkår, men dem er der ikke mange tilbage af. I stedet skal borgerne afklares i forløb, der ofte er unødigt lange.

“Med de lange ventetider har de lavt forsørgelsesgrundlag, og usikkerheden skaber flere smerter. Det kunne jo være dig og mig og alle mulige mennesker, der går fra fuld funktion, og så pludselig bliver syge, og så er der ikke noget system til at tage sig af os.”

Der er mange kroners forskal på en lønindtægt til sygedagpenge og videre til ydelsen på jobafklarings- og ressourceforløb. Satserne er i 2019 knap 19.000 kroner om måneden på sygedagpenge (4.355 om ugen) og 11.500 i et jobafklarings- og ressourceforløb. Forsørgere får en højere sats på jobafklarings- og ressourceforløb, omkring 15.000 kroner om måneden, alt efter alder og samlivsforhold.

Det er ofte lidt ældre mennesker uden forsørgerpligt, der er i jobafklaring. Fra sygedagpenge til jobafklaring har de en indtægtsnedgang på 7.500 kroner brutto om måneden fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb.

Mistillid til borgerne

De mennesker, der ringer til Gigtforeningen, er ofte blevet mødt med mistillid.

“Jeg kan næsten ikke have den måde, man tænker om det enkelte menneske,” siger Mette Bryde Lind, der mener, at en af årsagerne til, at afklaringsforløbene trækker ud er, at der er en generel opfattelse af, at mennesker i systemet er ude på at snyde.

“Den mistillid, der eksisterer. At man ikke tror mere på, hvad folk siger. At speciallægeerklæringer ikke bliver accepteret. At der sidder en lægekonsulent i kommunen, der er uddannet inden for et andet lægefagligt speciale og laver en skrivebordsvurdering, som i praksis kommer til at fungere som en afgørelse. Det synes jeg simpelthen er uhørt. Jeg er så forarget. Det må jeg sige,” siger Mette Bryde Lind, der tidligere selv har været ansat i Hillerød Kommune som direktør for beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

Hun understreger, at der findes kommuner, som er vendt om. Som ansætter flere sagsbehandlere, der lytter til borgeren. Mette Bryde Lind nævner ofte Hjørring Kommune som det gode eksempel. Men selv i de bedste kommuner er der nogen borgere, der føler sig presset, siger hun.

Omkring halvdelen af Gigtforeningens 84.000 medlemmer er på arbejdsmarkedet, vurderer direktøren. Mange af dem har fremadskridende gigtsygdomme og vil før eller siden blive sygemeldt og komme i kontakt med det lokale jobcenter.

Forslag til politiske forhandlinger

Gigtforeningen stillede for nylig forslaget om en 12 måneders afklaringsgaranti  til Folketingets beskæftigelsesudvalg, der for tiden er i dialog med beskæftigelsesministeren om ændringer af reformen om førtidspension og fleksjob.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) siger til NB-Beskæftigelse, at forslaget om en 12 måneders afklaringsgaranti indgår i drøftelserne, men han vil ikke sige, om han støtter forslaget.

”Vi tager det med som en del af de drøftelser, vi har, der også handler om længden af ressourceforløb, ” siger Hans Andersen til NB-Beskæftigelse.

”Vi er optaget af, at ressourceforløb skal være bedre indholdsmæssigt. De skal være præcise og så korte som overhovedet muligt. Vi ønsker bestemt ikke, at forløbene bliver trukket ud.”