Podcast: Alle kommuner kan få udsatte borgere i job, hvis sagsbehandlerne tror på det

Det vigtigste enkeltstående parameter for at få folk i arbejde, er at sagsbehandleren tror på det, siger Charlotte Liebak Hansen, forskningschef ved Væksthusets Forskningscenter. (Foto: Væksthuset)

Det kræver ikke store investeringsstrategier at få flere udsatte borgere i job. Men det kræver en stor forandring hos sagsbehandlere og jobcentrenes ledelse. Podcast med forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen, om beskæftigelsesindikatorer.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Kan fattige kommuner også være med, spurgte arbejdsmarkedschef i Norddjurs Kommune, Erik Holck Hansen, for nylig i NB-Beskæftigelse. Han henviste til de kommunerne, der har investeret stort i beskæftigelse og senere har fået pengene igen, fordi så mange på overførselsindkomst er kommet i arbejde.

“Hvis jeg sidder på min pind i Grenå og har nogle udfordringer og gerne vil gerne lære noget, kan jeg ikke gå mange steder hen, fordi vi ikke har ikke så mange penge. Jeg har brug for at kunne høste samme dag, jeg sår,” sagde Erik Holck Hansen.

Det spørgsmål stillede jeg til Charlotte Liebak Hansen, forskningschef i Væksthusets forskningscenter. Hør, hvad hun svarede i podcasten, hvor hun først fortæller om det vigtigste element i at få udsatte borgere i arbejde: Man skal tro på, at de kan.

I interviewet taler Charlotte Liebak Hansen bl.a. om måder at søge job på. Det kan man læse mere om i BIP Indikatorer og Jobsandsynlighed.  På Væksthusets hjemmeside kan man finde alt materiale om beskæftigelsesindikator projektet, bl.a. spørgeguides og redskaber til progressionsmåling.

Væksthusets beskæftigelsesindikator projekt (BIP) har inspireret flere kommuner til at omlægge beskæftigelsesindsatsen til at være virksomhedsrettet og at have borgerens behov og ønsker i centrum.