De 10 vigtigste ændringer af sanktionssystemet for ledige

(Arkiv) Regeringens aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om sanktioner mod ledige, der overtræder reglerne, stiller nye krav til kommunerne. Her er det Leif Lahn Jensen (S) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Folketinget ved en anden lejlighed, (Foto: (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Udlandsophold og uoplyst arbejde skal straffes hårdere. Samtidig stilles der flere krav til kommunerne i den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Her et overblik over fem vigtigste områder, der skal ændres i sanktionssystemet for ledige:

Sanktioner

  • Udlandsrejser skal straffes hårdere; ydelsen fjernes ved at en tredjedel tilbageholdes i 20 uger, og resten af ydelsen i de tyve uger skal tilbagebetales. For ledige på ‘lav ydelse’ gælder samme princip; dog trækkes der mindre af hjælpen. Det samme gælder ‘uoplyst arbejde’.
  • Skærpet rådighedssanktion kan fremover også bruges på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
  • Sanktioner skal ikke kunne kompenseres med øget boligydelse.
  • Sanktioner skal sættes hurtigere i gang per brev.

Nye krav til kommunerne

  • Kommunerne får pligt til at politianmelde udlandsophold over 14 dage og socialt bedrag over en vis størrelse.
  • Regelforenkling:
    – 80 sanktionssatser laves om til fire.
    – Listen med 10 ‘gyldige grunde’ til fravær afskaffes, så det i højere grad bliver op til kommunerne at vurdere gyldige grunde.
  • Kontrol af kommunerne: – Der skal laves fokusrevisioner af kommunernes nye pligt til at anmelde socialt bedrag til politiet. Derudover fokusrapport og to årlige opgørelser om sanktionering af aktivitetsparate.
  • Der oprettes Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ift. fremmedkrigere.
  • Kommunernes sanktioner skal benchmarkes.