Inger Støjberg: Integrationsydelsen kan blive sat ned “for nogle grupper”

(ARKIV) Inger Støjberg mener, integrationsydelsen er rimelig. Den kan sættes ned for "nogle grupper", sagde hun på åbent samråd i Folketinget onsdag. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholdt på et samråd i Folketinget i går, at integrationsydelsen ikke bliver sat op. Hun sagde samtidig, at ydelsen kan blive sat ned “for nogle grupper”.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Både udlændinge- og integrationsministeren og beskæftigelsesministeren understregede onsdag på et samråd i Folketinget, at regeringen ikke vil sætte integrationsydelsen op. Ministrene var bedt om at svare på spørgsmålet, efter at Institut for Menneskerettigheder i en rapport konkluderede, at især børnefamilier lever i så stor fattigdom, at det kan være i strid med grundloven.

Grundlovens paragraf 75, stk. 2 Stk. 2. lyder: “Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.”

På et spørgsmål fra Finn Sørensen (EL), om integrationsydelsen skal sættes ned, svarede Inger Støjberg, “Ja, det kan godt være, for nogle grupper – hvis det ikke kan betale sig at arbejde”. Hun ville i øvrigt ikke sige mere om igangværende finanslovsforhandlinger.

Jyllands-Posten citerede mandag et internt regeringsnotat for, at regeringen planlægger at sætte integrationsydelsen ned for børnefamilier, når de efter tre år kan kompensere for nedsættelsen med en stigning af beløbet på børnechecken. Det tager seks år at komme op på den fulde børnecheck.

Regeringen skriver i notatet, at formålet er at “sikre, at rådighedsbeløbet i de første år ikke bliver uforholdsmæssigt lavt”. For et par med børn foreslår regeringen at nedsætte den samlede integrationsydelse fra 16.786 kroner til 14.786 kroner om måneden.

Afviser opgørelser fra Rockwoolfonden og Danmarks Statistik

Inger Støjberg afviste på vegne af regeringen rapporten fra Institut for Menneskerettigheder som “et politisk indlæg” og henviste til en dom fra Højesteret i 2012, der fastslog, at starthjælpen ikke var i strid med grundloven. Starthjælpen udgjorde omkring halvdelen af kontanthjælpen og blev udbetalt til nytilkomne fra 2002 til 2012.

“Jeg er med på, at integrationsydelsen er lav, og at der ikke er mange penge,” sagde Inger Støjberg på samrådet. “Men det har heller ikke været meningen, at der skulle være mange penge”.

Ministeren afviste også Rockwoolfondens og Danmarks Statistiks vurderinger af fattigdom. Rockwoolfonden arbejder med minimumsbudgetter, mens Danmarks Statistik ser på fattigdomsindikatorer.

Regeringen arbejder i stedet for med rådighedsbeløb, når skatten og huslejen er betalt. Inger Støjberg opgjorde bl.a., at en enlig med to børn har 7.000 kroner i rådighedsbeløb efter tre år, mens rådighedsbeløbet for den samme familie ved ankomsten til Danmark er 4.200 kroner om måneden. “Det synes jeg er fuldt ud rimeligt”, sagde hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagde, at han “har tillid til, at integrationsministeren lægger det rigtige niveau”, og understregede, at borgere på integrationsydelse også kan få boligstøtte, børneydelse, økonomisk friplads i daginstitution, og i særlige tilfælde medicin.

Ingen ultimative krav til ny S-regering

Sofie Carsten Nielsen (RV) forsøgte på samrådet flere gange at få Inger Støjberg til at definere, hvor grundlovens grænse går. Det afviste ministeren, der samtidig sagde, at grundloven skal overholdes.

Enhedslistens Finn Sørensen kritiserede udlændinge- og integrationsministeren for ikke at fremlægge tal for, hvor mange modtagere af integrationsydelse, der ligger under Rockwoolfondens minimumsbudgetter og fattigdomsindikatorerne fra Danmarks Statistik. Han fik heller ikke svar på, hvad regeringens nedre grænse er for “hvor dårligt man vil behandle folk her i landet”.

Intentionen med integrationsydelsen er, at den skal være med til at afholde asylansøgere fra at komme til Danmark, og samtidig skal den give incitament til at arbejde. Men der er ingen dokumentation for sammenhængen mellem en lav ydelse og arbejde, lød kritikken fra Karsten Hønge (SF), der henviste til en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.

Ifølge jobindsats.dk er der i dag 16.311 personer på integrationsydelse.