Baggrund: Da fleksjob gik fra aktiv til passiv i vurdering af kommunerne

Fleksjobbere er delvist selvforsørgende, men tæller ikke med i Beskæftigelsesministeriets benchmark af kommunernes beskæftigelsesindsats. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2017)

I nyt benchmark af kommunernes beskæftigelsesindsats tæller fleksjob ikke med blandt de grupper, der flyttes fra offentlig forsørgelse. Indsatsen for at flytte borgere på langvarig forsørgelse til fleksjob har ellers været centralt for skiftende regeringer siden 2013. 

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Tirsdag den 21. marts 2017: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har besøgt Jobcentret i Hjørring, og Nordjyske Stiftstidende citerer ham dagen efter i avisen for at sige.

“Jeg er imponeret over, at Hjørring Kommune på denne måde har investeret – både til gavn for den enkelte borger, men også over, at det giver god økonomisk mening.”

Ministeren roser den såkaldte Hjørringmodel, hvor kommunen har investeret 125 millioner kroner fra 2015 til 2018 for at få syge og ledige på forskellige ydelser i job.

Derfor vækker det kritik i flere kommuner med fokus på aktiv beskæftigelsespolitik, at ministeren i et nyt benchmark sætter borgere på fleksjob i samme kasse som borgere, der er endt på førtidspension.

Kritikken har ingen direkte sammenhæng med den kritik, som er kommet fra blandt andet Københavns beskæftigelsesminister, Cecillia Lonning-Skovgaard.

For at forstå forskellen mellem kritikken fra Hjørring og København er det vigtigt at være opmærksom på, at ministerens benchmark ikke måler hvor mange borgere en kommune har fået i job, men derimod hvor mange borgere en kommune har på kontanthjælpsydelser, dagpenge og sygedagpenge i forhold til det forventede ud fra kommunens rammeniveau.

Umiddelbart har eksempelvis Hjørring – som kritikken har lydt fra København – fordel af at har fået mange borgere i fleksjob, for så er de ikke længere på offentlig forsørgelse i ministerens benchmark.

Men det er ikke så meget placeringen i benchmarket, som interesserer Hjørrring. De vil derimod have et benchmark, som de kan bruge til at se, om de får folk i arbejde. Og i den sammenhæng er det ifølge logikken i Hjørring galt, at ministeren sidestiller førtidspension og fleksjob.

Hjørring har nemlig har haft stort succes med netop at få folk i fleksjob istedet for enten at lade dem gå i årevis på kontanthjælp eller tildele dem en førtidspension. I 2017 alene gav en investering på 37 millioner kroner en besparelse på forsørgelse i Hjørrings kommunekasse på 68 millioner.

Det er også helt centralt i forhold til målet med de reformer om førtidspension at få langvarigt offentligt forsørgede på i arbejde eller uddannelse.

Paradigmeskifte i kommunerne

Hjørringmodellen har længe været det store samtaleemne i kommunerne, og også andre kommuner har kastet sig ud i succesfulde investeringer i beskæftigelse. Det gælder bl.a. Aabenraa og Silkeborg.

I dag har mange flere kommuner en investeringsstrategi, der skal få ledige i beskæftigelse og skabe overskud i kommunekassen.  Kommunernes Landsforening har kaldt det et paradigmeskifte, og professor MSO i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra VIVE forklarer, at kommunerne er nødt til at investere i at få ledige væk fra offentlig forsørgelse, fordi refusionerne fra staten bliver mindre og mindre.

I hele landet er antallet af fuldtidspersoner i fleksjob steget fra 52.515 til 73.039 i perioden 2013 til 2018. I alt 20.524 flere fuldtidspersoner er kommet i fleksjob i perioden. Det er en stigning på 34,8 procent, siden reformen om førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Den skulle netop sikre, at færre mennesker blev placeret på langvarig offentlig forsørgelse og i stedet fik mulighed for at arbejde så meget, de kunne.

Tallene er gjort op i januar til september, da september 2018 er de senest opgjorte tal i jobindeks.dk

To trediedele af de mennesker, der får tilkendt fleksjob, har været uden beskæftigelse i over fem år, viser en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob fra Deloitte i marts 2018. Det er altså de langvarigt forsørgede, der nu kommer i arbejde, omend ikke på fuld tid og stadigvæk delvist forsørgede.

Fleksjob er ikke med i rangordningen

Ifølge beskæftigelsesministeren skulle benchmarket fra sidste fredag give et billede af kommunernes evne til at få ledige ud af offentlig forsørgelse. Men reelt siger benchmarket alene noget om mængden af borgere på offentlig forsørgelse, og hvordan kommunernes relative placering har ændret sig.

Det er også forklaringen på, at man skal langt ned på listen for at finde tre af de kommuner, som normalt er udråbt til succeskommuner.

I analysen ligger Hjørring som nummer 66 ud af 98 kommuner. Silkeborg ligger som 94, mens Aabenraa med nummer 57 ligger bedst af de tre foregangskommuner.

Det sker på trods af, at  to af de tre kommuner er blandt de bedste til at få folk på fleksjob. I de seneste nøgletal på jobindeks.dk fra juli 2018 ligger Aabenraa som nummer 8 og Hjørring som nummer 10 ift. antallet af fleksjob. Silkeborg ligger nede som nummer 76 på fleksjob, men er til gengæld nummer 36 i kategorien at få flest mulige udsatte personer væk fra offentlig forsørgelse.

Til NB-Beskæftigelse taler ministeren kun om førtidspension, da vi stiller et spørgsmål om, hvorfor hele gruppen i ressourceforløb, på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension ikke tæller med i benchmarket: “I benchmarkingmodellen bliver kommunerne ranglistet efter deres evne til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Den mulighed er der ikke for folk på førtidspension.”

Dermed forsvinder også fleksjob som aktiv beskæftigelse og bliver bunket sammen med førtidspension som mennesker, der alene er på offentlig forsørgelse. Men mennesker i fleksjob er delvist selvforsørgende og får kun en støtte fra kommunen, der supplerer op til et politisk besluttet niveau. I Hjørring oplyser jobcentret, at kommunen for hvert fleksjob på  10 timer sparer 40.000 kroner om året i offentlig forsørgelse.

Læs mere her: Direktør for Økonomi- og Arbejdsmarkedsområdet i Hjørring Kommune Leif Johannes Jensen kritiserer både beskæftigelsesministerens og VIVE’s benchmark. Fleksjobbene skal tælle med på positivsiden, skriver han i et indlæg i NB-Beskæftigelse. Læs også interview om de sparede penge.