Læs beskæftigelsesministerens svar på kritik af benchmark

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) svarer på kritik af benchmark for kommunernes beskæftigelsesindsats. (Arkivfoto: Asger Ladefoged)

Kommunerne skal stå til ansvar for resultater i benchmark af beskæftigelsen, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det er helt bevidst, at ikke alle ledige er med i rangordningen af kommunernes indsats. Læs hele interviewet, hvor ministeren i en mail svarer på kritik. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Hvorfor har BM valgt alene at benchmarke kommunernes beskæftigelsesindsats på A-dagpenge-, kontanthjælp- og sygedagpengemodtagere – og ikke medtage den sidste gruppe i ressourceforløb, på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension? 

“I benchmarkingmodellen bliver kommunerne ranglistet efter deres evne til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Den mulighed er der ikke for folk på førtidspension. Jeg har ikke noget ønske om, at der skal være færre personer på førtidspension end forventet. Der er for mange syge borgere, der skulle have haft førtidspension.

Når det er sagt, så mener jeg, at frygten for at kommuner nu igen vil begynde at parkere borgere på førtidspension – fordi det vil give dem en højere placering på ranglisten – er ubegrundet. Jeg forventer, at kommunerne først og fremmest har fokus på borgernes behov, og at de ikke laver den slags kassetænkning. Dels er det i strid med reglerne, og dels vil det jo også påfører kommunerne en udgift.

I analysemodellen fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) er rammevilkårene for førtidspension beregnet sammen med ydelseskategorierne ledighedsydelse, fleksjob og ressourceforløb.”

Skiftende regeringer har i mange år lagt stor vægt på at få mennesker med begrænset arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet. Hvorfor skal indsatsen på dette område ikke tælle med, når kommunerne skal vurderes? 

“Førtidspension er ikke med på ranglisten, fordi det formålet med førtidspension er, at syge borgere ikke bliver trukket gennem forløb, som ingen mening har i forhold til at udvikle deres arbejdsevne. Det er mit klare ønske, at der ikke skal være færre personer på førtidspension end forventet.”

 Flere kommuner siger til os, at man ved at benchmarke på den måde, gør det attraktivt for kommuner at sende flere fra kontanthjælp over i den gruppe, der ikke tæller med (førtidspension, fleksjob, ressourceydelse). Er det hensigten med at benchmarke på denne måde?

“Nej, det er bestemt ikke hensigten. Jeg forventer, at kommunerne først og fremmest har fokus på borgernes behov, og at de ikke laver den slags kassetænkning. Desuden vil det blive meget dyrt for kommunerne at sende alle kontanthjælpsmodtagere på førtidspension.

Vi har brug for så mange hænder på arbejdsmarkedet som muligt. Kommunerne er jo her til for at hjælpe borgeren videre med den rette indsats, og det forventer jeg ikke at en rangliste vil ændre på.”

Hvis den sidste gruppe kom med i vurderingen, ville Københavns Kommune blive vurderet meget bedre, bla fordi kommunen har tilkendt så før førtidspensioner. Har det været med i overvejelserne af at vælge denne gruppe fra? 

“Nej, selvfølgelig har det ikke det. Førtidspension er valgt fra, fordi det ikke er en ydelse, som man skal vurderes på, hvad enten man tilkender mange eller få. Dem, der er berettiget til førtidspension, skal naturligvis have det.”

Skal denne benchmarking danne grundlag for nye tiltag som i værste fald at sætte kommuner under administration, hvis de ikke præsterer godt nok? 

“Behovet for den nye benchmarkingmodel skal ses i lyset af, at vi giver kommunerne større frihed til at planlægge indsatsen til ledige. Større frihed til kommunerne er en vigtig del af den historisk aftale, som et bredt flertal står bag, og som gør op med bøvl og bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen.

Det er frihed under ansvar. Vi vil ikke acceptere, at ledige overlades til sig selv. Vi kommer derfor til at følge kommunernes indsats og resultater meget tæt. I sidste ende kan staten sætte kommuner under administration med faste krav til indsatsen, hvis kommunerne ikke lever op til det ansvar, vi giver dem. Men det er klart, at man ikke bliver sat under administration, fordi man i et halvt år ligger dårligere end forventet. Men sker det over flere år, skal der gøres noget.”

Ifølge de seneste nøgletal fra jobindsats.dk(juli 2018) omfatter gruppen, der ikke tælles med, over 310.000 offentligt forsørgede (heraf godt 200.000 på førtidspension), mens dem der indgår i benchmarkingen udgør knap 290.000 personer. Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. det? 

“Som nævnt så er benchmarkingmodellen et redskab, hvor kommunerne bliver ranglistet efter deres evne til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Den mulighed er der ikke for folk på førtidspension, og derfor mener jeg ikke, at den gruppe skal med.”