Kritikere: Benchmark er misvisende efter minister plukkede i analyse

Del artiklen:
Silkeborg er blandt de kommuner, der har har investeret i beskæftigelsespolitikken, men resultaterne af investeringen er for nye til at tælle med i Statsrevisorernes rapport. (Foto: Silkeborg Kommune)
Det møder kritik, at Beskæftigelsesministeriet har valgt at skære over halvdelen af ledige på offentlig forsøgelse ud af benchmark, fordi det ifølge kritikere giver misvisende billede. Fakta viser, at ændringer giver markant ændrede resultater for 43 kommuner.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected] og Arne Ullum, [email protected]

“Misvisende.”

“Forkert varedeklaration.”

Så kontant er dommen over en benchmark fra Beskæftigelsesministeriet, som ifølge ministeriet skulle give kommunerne et billede af, hvor “gode de er til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse”.

Kritikken kommer fra en række kommuner og skyldes, at ministeren valgte at pille over halvdelen af de ledige borgere ud af analysen. Det drejer sig om borgere, som er på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb.

Ministeren undlader i sin pressemeddelelse at gøre opmærksom på, at denne gruppe mangler på listen.

“Det fremstår, som den kigger på hele området, men det gør den ikke. Det er forkert varedeklaration,” siger beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune, Jørgen Skovhus Haunstrup til NB-Beskæftigelse.

“Ydelseskategorierne er forbundne kar,” fortsætter han. “Det er tilfældigt, hvordan rigtig mange borgere er fordelt på ydelser. Borgere, der er aktivitetsparate og på sygedagpenge (som indgår i ministeriet tal, red.) kunne ligeså godt være i ressourceforløb som på kontanthjælp.”

Misvisende

“Den nye opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet er misvisende. Den præmierer kommuner for at parkere borgerne på permanent offentlig forsøgelse i stedet for at hjælpe dem,” siger beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der ikke alene er partifælle med beskæftigelsesministeren, men også er en af de få kommunalpolitikere, som gik til valg på en effektivisering af beskæftigelsesområdet.

Selv om formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg grundlæggende er positiv overfor ideen om at måle kommunerne på deres resultater fremfor proceskrav, så er han også skeptisk overfor ministerens beslutning om at udelade nogen grupper på offentlig forsørgelse.

“Vi har hele tiden sagt til ministeren, at rangliste kun giver mening, hvis alle er med,” siger Thomas Kastrup-Larsen til NB-Beskæftigelse. “Hvis ranglisten er uden alle grupper, vil den vise, at nogle kommuner gode, selvom de ikke er det, mens andre er dårlige, selvom de gør det virkelig godt. Præmieeksemplet er Silkeborg, hvor ministeren mange gange har fremhævet, hvor gode de er. De ligger nummer 94 på listen.”

Benchmark-metode med konsekvenser for kommunerne

NB-Økonomi har set på tallene, og de viser, at ministerens manøvre betyder, at 43 ud af de 98 kommuner rykker mere end 15 pladser i benchmarket, og at 11 kommuner rykker fra den dårligste fjerdedel til den bedste. Alle disse tal er baseret på effekten for 2016-tallene, som er det seneste år, hvor man eksplicit kan se effekten af ændringen.

Silkeborg ville for eksempel ikke længere ligge blandt de fem dårligste, men blandt de 20 bedste kommuner, hvis den sidste gruppe talte med.

Bedre placering med flere på førtidspension

Ifølge Troels Lund Poulsen har han fjernet personerne på de fire ydelser for at give et mere retvisende billede.

“Det handler om at vise, om man kan få folk ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det kan man ikke med folk på førtidspension,” siger han til Ritzau.

Den udtalelse stemmer dog ikke med de faktuelle forhold, idet analysen ikke fortæller, hvor mange der er kommet i arbejde, men derimod hvor mange kommunen har på de forskellige ledighedsydelser  sammenlignet med det forventede antal ud fra kommunens rammevilkår.

Dermed vil en kommune, som har været meget offensiv med at flytte folk fra kontanthjælp til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, få tal, som er relativt pænere. Det skyldes at de ledige dermed kommer væk fra de ydelser som ministeriet tæller med og over på de ydelser, som ministeriet ikke tæller med.

En gennemgang af listen viser da også, at de kommuner, som klarer sig godt i benchmarken generelt har flere borgere på førtidspension end de kommuner, som har klarer sig dårligt.

Efterlyser forklaring på fravalg

Det er borgere på ressourceforløb, i fleksjob, på ledighedsydelse og førtidspension, der ikke er med på ministeriets liste.

”De ydelser gives til mennesker, der har en nedsat arbejdsevne,” forklarer seniorforsker Gabriels Pons Rotger, der i VIVE er ansvarlig for det analyseredskab, der er brugt til at regne på kommunernes rammevilkår.

Beskæftigelsesministeriet har bestilt analysen om rammevilkår hos VIVE, og ministeriet har valgt at få VIVE til at undersøge ydelsesforbruget i de fire grupper, fortæller Gabriel Pons Rotger. Ministeriet har efterfølgende, ved udgivelse af benchmarkingen af kommunerne, valgt at kun at måle kommunerne på de tre af de fire af grupper.

Beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune Jørgen Skovhus Haunstrup efterlyser en forklaring på beslutningen om at vælge halvdelen af de ledige fra. “Der ikke er nogen, hverken ministeriet eller ministeren, der vil forklare, hvorfor de har valgt en anden model end forskerne. De har bestilt dygtige forskere til at lave modellen, og så piller de halvdelen af målgruppen ud.”