Efter kontanthjælp: En sjettedel er uden arbejde og offentlig ydelse

Del artiklen:
(ARKIV) Det anslås, at en sjettedel af de borgere, der har forladt kontanthjælpsystemet, er uden lønindkomst og overførselsindkomst. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)
Mens faldet i kontanthjælpsmodtagere siden 2016 er godt nyt for for en del, så er der en restgruppe på 4.000-5.000 borgere, som hverken er registreret som lønmodtagere eller modtager nogen offentlig ydelse. I alt steg gruppen uden kendt indtægt til 160.000 i 2017.  

Der foreligger ikke nogen håndfast viden om, hvor mange af dem der er kommet i arbejde, skriver avisen Danmark, som udgives af Jysk Fynske Medier.

Men tal fra 2017 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Finansministeriets beregninger i DREAM-modellen indikerer, at cirka en tredjedel af dem, der forlader kontanthjælpssystemet, fortsætter ud på arbejdsmarkedet, en fjerdedel kommer på en anden offentlig ydelse, en femtedel tager en uddannelse, mens en sjettedel hverken er kommet i arbejde, uddannelse eller på en anden ydelse.

De er blevet det, regeringen kalder selvforsørgende, og er dermed blevet en del af de cirka 160.000 danskere, der ikke har noget kendt forsørgelsesgrundlag. Og ikke en del af de formentlig cirka 9.000 kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde de sidste to år.

Troels Lund Poulsen (V) siger om årsagerne, at ministeriet om en måneds tid kommer med en analyse, hvad der har virket – altså effekterne – ift. faldet i kontakthjælpsmodtagere. af effekterne, og så må vi se på det der.

En pæn del af de 28.000 færre kontanthjælpsmodtagere står helt uden forsørgelse. Hvad ved vi om dem?

“Vi ved noget, men vi ved ikke meget og ikke ned i detaljen.”

Burde vi ikke vide noget mere om dem?

“I min verden er det ikke et problem at blive selvforsørgende. Det er da ikke en katastrofe, at man ikke ligger det offentlige til last,” siger Troels Lund Poulsen til avisen.

160.000 uden kendt forsørgelse

For en uge siden præsenterede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en analyse, der viste, at mellem 2016, hvor de seneste kontanthjælpstramninger blev indført, og 2017 steg antallet af danskere uden noget kendt forsørgelsesgrundlag med 10.000, så det nu ligger lige over 160.000.
“Ingen ved noget om disse mennesker, eller hvad årsagen er til, at de hverken arbejder, uddanner sig eller modtager offentlige ydelser,” siger cheføkonom i AE Erik Bjørgstedt.
Han understreger, at det grundlæggende er godt, at færre nu er på kontanthjælp.
“Men primært hvis det betyder, at de er kommet i arbejde, og det ved vi for lidt om. Vi har stort set blot de rå tal. Og jeg vil tillade mig at sætte er stort spørgsmålstegn ved, om stramningerne i kontanthjælpen overhovedet har en væsentlig andel i årsagen. Som jeg ser det, handler det i langt overvejende grad om de stigende konjunkturer, som regeringen har meget lille indflydelse på, og faldet i asylansøgere,” siger cheføkonomen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til avisen Danmark.
Han ser det som et stort problem, at antallet af danskere uden forsørgelsesgrundlag stiger.

hsk