Medier må optage embedsmænd og sende det ud i radio eller tv

Når telefonen ringer med en journalist på linjen skal embedsmænd i den offentlige sektor være klar over, at deres udtalelser kan blive brag ti radio eller tv, uanset om de giver tilladelse eller ej. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)

Alle ansatte i eksempelvis den offentlige forvaltning må være klar over, at hvis de taler med en journalist i telefonen, så kan deres udtalelser blive bragt i radio eller tv, uanset om de har givet accept til at medvirke. Læs om en ny kendelse fra Pressenævnet her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Når en journalist ringer til eksempelvis en embedsmand i en kommune, må journalisten i mange tilfælde optage samtalen og bringe den i et radio- eller tv-program uden at få den interviewedes samtykke.

Det har Pressenævnet bekræftet i en sag, hvor Kommunernes Landsforening blandt andet havde klaget over, at TV 2 i dokumentaren ‘En Rigtig Møgsag’ optog en samtale med KL’s kommunikationsdirektør Ida Thuesen og bragte dele af hendes afvisning af at medvirke i dokumentarprogrammet.

“Det er […] Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen lydoptages. Det er endvidere nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd,” hedder det i afgørelsen.

Radio- og tv’s adgang til at offentliggøre samtaler uden de medvirkendes accept er udvidet gennem de seneste femten år. Allerede i 2015 skrev Pressenævnet i en sag, at “i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.”

Kirsten Dinesen, der er direktør i kommunikationsvirksomheden Frontpage, vurderer ikke, at den nye afgørelse ændrer noget i forhold til tidligere.

“Sådan som jeg opfatter reglerne, har journalister ret til at citere – og det vil også sige at afspille optagelser – i det øjeblik de har præsenteret sig som journalist,” siger hun. “Det er ikke almen viden. Derfor skal skal kommunikationsmedarbejdere og andre medarbejdere vide, at hvis de taler med en journalist, så skal de starte med at sige f.eks. “Jeg vil gerne hjælpe dig. Men du kan ikke citere mig, før vi har en klar aftale om, at det er et interview”.

 

Alle medarbejdere er omfattet

Pressenævnet har tidligere tillagt det betydning, hvor højt en person rangerede i en organisation, og hvor pressevant vedkommende var.

I den nye afgørelse bliver det klart, at der ikke er nogen afgrænsning af personkredsen, som må acceptere at ryge ud i æteren, selvom vedkommende ikke har givet accept til at medvirke. Her heddet det blot, at “en person” som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages og offentliggøres.

I den konkrete sag havde KL’s kommunikationsdirektør Ida Thuesen en dialog med en journalist, som producerede et dokumentarprogram til TV 2.

Ifølge Pressenævnets afgørelse er ingen tvivl om, at kommunikationsdirektøren eksplicit havde afvist at medvirke i programmet.

“Under hensyn til optagelsernes karakter, herunder at optagelserne ikke kan anses for krænkende for kommunikationschefen eller andre, finder Pressenævnet dog ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at offentliggøre optagelserne,” hedder det i afgørelsen fra Pressenævnet.

KL’s kommunikationsdirektør Ida Thuesen siger til NB-Økonomi, at foreningen tager Pressenævnets afgørelse til efterretningen, og ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

TV må godt filme ansatte på deres bopæl

Et andets centralt spørgsmål i kendelsen er, hvorvidt en tv-station må tage ud og filme, når en journalist går ind på “nuværende og tidligere ansattes” private bopæl for at interviewe dem uden deres accept.

TV 2 bragte længere passager af interwievet, som de medvirkende ikke havde givet accept af at deltage i.

Huset og gaden var genkendelig for naboer og andre, som kender boligen. Men personerne var fuldt anonymiseret og det er afgørende for Pressenævnet.

“Det bemærkes i den relation, at personerne, som journalistens uanmeldt opsøgte privat, er fuldt anonymiserede i programmet,” skriver Pressenævnet i forbindelse med, at de afviser at optagelserne og offentliggørelsen var i strid med god presseskik.

Ekspert: Mediers adfærd graver grøfterne dybere

Kirsten Dinesen har stor erfaring med blandt andet offentlige myndigheders kommunikation fra sit arbejde i Frontpage. Hun betegner det som et problem, at mange TV journalister er bundet af, at de skal levere til et bestemt format.
“Derfor ender journalisterne i en situation, hvor de tvinger mennesker eller organisationer,  der ellers ikke vil udtale sig, til “bare at komme med noget”. Og der er den sidste nødløsning, at citere fra f.eks. en kommunikationsmedarbejders udtalelser,” siger hun.
Ifølge Dinesen kan mediernes adfærd dermed ødelægge et konstruktivt samarbejde, hvor journalisten kunne have fået flere baggrundsinformationer.
“Jo mere journalister citerer fra “samarbejds-samtaler” med kommunikationsmedarbejdere – jo mere lukker virksomheder og organisationer af. Og det kommer der ikke nødvendigvis god journalistik eller korrekte oplysninger ud af,” siger hun, og kommer med følgende opsang til journalisterne.
“Det er egentlig lidt interessant i disse tider, hvor journaliststandens troværdighed er historisk lav, hvor medierne er fulde af ligegyldige clik-bait overskrifter, at journalister samtidig forvalter deres fag på en måde, der kun graver grøfterne endnu dybere.”