Analyse : Kommunerne har effektivt brugt opsvinget til at få flygtninge i arbejde

(ARKIV) 500 deltagere fra kommuner og organisationer var samlet mandag for at diskutere bekæftigelsesindsats over for flygtninge i Danmark. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Foreløbige resultater fra stort forskningsprojekt viser, at det er kommunernes tidlige samarbejde med virksomhederne under højkonjunkturen, der har størst betydning for at få flygtninge og familiesammenførte i arbejde. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Allerede før de syriske flygtninge i stort tal kom til Danmark i 2015, var kommunerne i gang med at få flygtninge i arbejde. Det viser en kortlægning af bekæftigelsesområdet, som analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight har lavet i samarbejde med VIVE og Københavns Universitet. Analysen blev fremlagt på det årlige integrationstræf i Kommunernes Landsforening.

“Arbejdsmarkedssituationen lokalt spiller enormt ind på kommunernes strategi, og det var overraskende”, siger Lars Larsen fra LG Insight til NB-Beskæftigelse som svar på et spørgsmål om, hvad der har betydet mest for at få flygtningene i beskæftigelse. “Når arbejdsmarkedssituationen bliver gunstig, når virksomhederne lokalt efterspørger arbejdskraft, så kan vi rent faktisk se, at kommunerne retter ind og laver samarbejde med dem.”

Ifølge Lars Larsen skyldes det, at der er en stor “kommunal beskæftigelsesfaglig identitet”, som det tidligere har været svær at få øje på.

Da opsvinget begynder i 2014, gik kommunerne i gang med det samme. Forskerne har noteret sig, at det skete før lovgivningen fra 2016, der blandt andet foreskrev, at flygtninge skulle i arbejde så hurtigt som muligt.

“Og det vil sige, at kommunerne når at gå ud forebyggende i et samarbejde med virksomhederne, fordi de kan fornemme, at der er en højkonjunktur på vej. Det er en af årsagerne til, at vi har kunnet få 10.000 ikke-vestlige (borgere) inddraget på arbejdsmarkedet på tre år. Ved den tidligere højkonjunktur kom de alt for sent, men den træfsikkerhed, den hurtighed, den beskæftigelsesfaglige identitet, den fremstår så mere tydeligt i dag, end den har gjort tidligere”, siger Lars Larsen fra LG Insight.

Kortlægning af effektiv arbejdsmarkedsintegration 

Forskningsprojektet om en effektiv arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere løber over fire år, fra 2017 til 2021. De tre deltagende institutioner og virksomheder har organiseret sig i forskningsnetværket EARN, Economic Assimilation Research Network, der finansieres af Innovationsfonden.

EARN undersøger udviklingen af beskæftigelsesindsatsen inden for fire områder:
– Påvirkning fra lovgivning – især med ny lovgivning i 2016
– Betydningen af, at kommunerne har arbejdet mere virksomhedsrettet
– Kommunernes forsøg på at koble danskundervisning med virksomhedstilbud
– Civilsamfundets understøttelse i en beskæftigelsesfaglig indsats

Indtil nu har forskerne samlet dokumentation om lovgivning, puljer, fonde, kommunernes praksis og om borgere. “Vi kunne køre lastbiler hertil. Der er så meget materiale på det her område,” sagde Lars Larsen fra LG Insight i det første oplæg på KL´s Integrationstræf.

Derudover samkører forskerne 29 millioner data om sundhed, danskuddannelse, servicelov, kriminalitet og bekæftigelse. “Det er vigtigt, at vi ikke kun måler på job og uddannelseseffekt, men også en bredere integrationseffekt.”

Når forskerne har identificeret, hvad der virker bedst ift. flygtninges og indvandreres arbejdsmarkedsintegration, får 10-15 kommuner mulighed for at blive modelkommuner. “Og så håber vi, det kan omsætte sig i praksis, så vi får de resultater ud af det, som det ser ud til i de data og den erfaring, vi har samlet”.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2018, viser, at 43 procent flygtninge og familiesammenførte har fået arbejde efter at have været i Danmark i tre år. Blandt mændene er det 53 pct., mens 18 pct. af kvinderne er i arbejde.