Nyt specialmedie om beskæftigelsespolitik

Alle med særlig interesse for beskæftigelsespolitik kan fra i dag læse de seneste nyheder og analyser på området i et nyt nichemedie, NB-Beskæftigelse. Mediet vil ligesom NB-Økonomi fokusere på substans og have et særlig fokus på kommunerne.

Danmark har i dag fået et nyt medie, NB-Beskæftigelse.dk, som fokuserer på beskæftigelsespolitik. Det er NB-Økonomi, der står bag det nye medie, som i særlig grad henvender sig til de kommunale jobcentre, arbejdsmarkedspolitikere, fagforeninger og A-kasser.

“Beskæftigelsespolitiken er meget afgørende for kommunernes økonomi, og dermed for både velstanden og den sociale balance i vores samfund. Vi vil derfor levere et medie, som giver de professionelle aktører substantiel information om området,” siger NB-Økonomis chefredaktør Arne Ullum.

Det nye medie udsender nyhedsbrev til abonnenterne to-til-tre gange om ugen fra redaktionen på Christiansborg. Helle Schøler Kjær, der tidligere har dækket blandt andet arbejdmarkedsstof for P1, er ansat som redaktør for det nye medie.

“Der er store reformer i gang på beskæftigelsesområdet i disse år og tusindvis af sider med love og regler. Derfor er det vigtigt med et kritisk journalistik blik på både lovgivning og praksis i kommunerne. Forhåbentlig kan det gavne både dem, der lovgiver og forvalter – og de mange borgere, der er afhængige af beskæftigelsespolitikken,” siger Helle Schøler Kjær.

Med det nye medie udgiver NB-Økonomi nu tre nyhedsbreve: NB-Økonomi, NB-Økonomiudvalg og NB-Beskæftigelse.

“Vi har oplevet en meget stor succes med vores koncept, der fokuserer på substansen og de vigtige detaljer fremfor analyser af spin. Samtidig er det åbenlyst, at alle forhold vedrørende de danske kommuner er meget underdækket i medierne, på trods af at kommunerne i dag udgør mere end halvdelen af den offentlige sektor,” siger Arne Ullum.

red