Minister får mandat til at sætte kommuner med dårlig job-indsats under administration

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Leif Lahm (S), præsenterer lovforslag til forenklet beskæftigelsesindsats, som betyder at kommunerne kan blive sat under administration. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018)

Regeringen kan i fremtiden sætte kommuner under administration, hvis kommunen har for mange borgere på offentlig forsørgelse og ikke lever op til centralt fastsatte krav for jobindsatsen.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu

De danske kommuner risikerer i fremtiden at blive sat under administration af Beskæftigelsesministeriet, hvis de ikke lever op til en række centralt fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen.

“Er der kommuner, som ikke lever op til ansvaret, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration. Vi vil ikke acceptere, at ledige overlades til sig selv. Derfor kommer vi også til at følge området tæt,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i formiddag indgik en omfattende aftale om forenkling af lov om aktiv beskæftigelse.

Muligheden for at sætte kommuner med en ineffektiv jobindsats under administration kommer efter især Troels Lund Poulsen det seneste år er blevet mere og mere utilfreds med manglende resultater, når han har henvendt stil til kommuner, som efter ministeriets tal har leveret dårlige resultater.

Kan sætte kommuner under administration

Konkret indeholder den politiske aftale bestemmelser om, at “kommuner, der har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår, og samtidig ikke lever op til fastsatte fokusmål omkring den aktive indsats, udpeges til skærpet tilsyn.”

Det skærpede tilsyn betyder, at kommunerne skal indsende en redegørelse og genopretningsplan. Kommunen vil herefter få en periode til at rette op på forholdene, og sker det ikke kan ministeren i “helt særlige tilfælde” sætte kommunen under administration.

Systemet er mere eller mindre en kopi af det system som gælder på det økonomiske område, hvor kommunerne kommer under skærpet tilsyn fra Økonomi-og Indenrigsministeriet, når kassebeholdningen kommer under 1.000 kroner pr. indbygger. Lykkes kommunens genopretningsplan ikke og kassebeholdningen ryger under 0 – så sættes kommunerne under administration.

Kommunerne kan ifølge aftalen komme ud af den skærpede opfølgning med centralt fastsatte krav, hvis de et år efter lever op til de centralt fastsatte krav.

Aftalepartierne har sikret sig, at de “præsenteres for og godkender, hvilke fokusmål der anvendes i den skærpede opfølgning.”

De her kommuner er i farezonen

Så sent som i januar i år bad ministeren fem kommuner, som ifølge ministeriets opgørelser havde flest kontanthjælpsmodtagere, og som har fået lov til at gå passive i lang tid. Det er Odense, Horsens, Helsingør, Guldborgsund og Holbæk Kommune.

I fremtiden bliver benchmark-målene dog bredere. Ifølge aftalen vil ministeriet først og fremmest se på, om en kommune har for mange borgere på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder i forhold til det forventede ud fra kommunens rammevilkår.

Det betyder, at ministeriet kun vil interessere sig for indsatserne, hvis kommunens jobindsats ikke virker.

______________________________________________________________________

Fakta: Det står der i aftalen om kontrol af kommunerne

Skærpet opfølgning på kommunernes indsats

Det skal i højere grad være muligt at skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, kommunerne får med regelforenklingen.

Derfor indføres skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater. Kommuner, der har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår, og samtidig ikke lever op til fastsatte fokusmål omkring den aktive indsats, udpeges til skærpet tilsyn. Herefter igangsættes trinvis skærpet opfølgning. Her vil kommunerne blive sat under et skærpet politisk tilsyn, hvor de skal levere en redegørelse og genopretningsplan, så borgerne fremadrettet får en indsats i overensstemmelse med lovgivningens intentioner. Kommunerne får derefter en genopretningsperiode til at rette op på indsatsen. Den skærpede opfølgning kan i sidste ende – og i helt særlige tilfælde – betyde, at kommuner, der ikke lever op til deres ansvar, sættes under administration med faste krav til indsatsen. Kommunerne kan komme ud af den skærpede opfølgning med centralt fastsatte krav, hvis de et år efter lever op til de centralt fastsatte krav.

Aftalepartierne præsenteres for og godkender, hvilke fokusmål der anvendes i den skærpede opfølgning. Aftalepartierne følger desuden den nye benchmark og implementeringen af konceptet for skærpet opfølgning.

Kilde: Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats